Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Aimar Grønvold: Erika Nissen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Erika Nissen.
lig kjedeligt. Hun saa alt paa sin maade, var original, under
tiden forbløffende, i sine bemerkninger, og nåar en sag eller
«t menneske interesserede hende, havde hun en intensitet
og uforfærdethed, som greb fast tag i den, hun talte med.
Omsat i musik vil dette sige, at hun som kunstnerinde
bar sit hoved høit og aldrig bød andre, hvad hun seiv maatte
forsmaa. Hendes repertoire var altid det bedste og særlig
viet Bach, Beethoven, Schumann, Chopin og de norske kom
ponister, for hvem hun tidt traodte i breschen med sin
autoritet, seiv udenlands. Hun var ellers ganske kræsen i
valget af, hvad hun spillede, og navnlig havde hun ikke
synderlig lyst paa de moderne franske komponister. Jeg
erindrer ikke hun har spillet af Saint-Saéns andet end en
trio og et par stykker for to klaverer. Hun holdt derimod
meget af Gade og havde intet imod at spille Mendelsohn.
Og hendes foredrag bar præg af det samme «ewig weibliche»,
der var charmen ved hende som menneske, det havde takt,
finfølelse for alle effekters naturlighed og begrænsning,
gratie og fasthed i alt, hvad bevægelse og rhytme heder,
derfor gjengav hun f. eks. Chopin og hans ad libitum spil
saa henrivende —, kort sagt, der var en kultur, en harmoni
og sikkerhed, som virkede dobbelt velgjørende, fordi det var
parret med et altid vaagent liv, med friskhed og umiddel
barhed. Man fik oftest indtryk af, at hun spillede et stykke
for første gang, om det saa var en af de koncerter, hun i
aarenes løb stadig spillede om igjen. Hvor ofte har hun
ikke fornyet de gamle gode kjendinger: Chopins to koncerter,
Schumanns, Griegs, Beethovens G-dur og Es-dur?
Hendes standpunkt var vel nærmest det, at den ældre
litteratur til og med Schumann, Chopin og Rubinstein laa
hendes person, udvikling og hjerte nærmest, nåar det da
ikke gjaldt den nationale produktion. Her bragte hun med
hengivelse og glæde det nye og det nyeste, og mange afdens
hovedverker fik sin første skikkelse under Erika Nissens
hænder. Griegs pianokoncert, Sindings kvintet og koncert
og en mangfoldighed af mindre stykker var hun den første,
der spillede. Hendes ungdom faldt i begyndeisen af seksti
aarene, hun var med i dåtidens vaagnende nationale liv, var
med i «Det norske selskab», færdedes meget med sin fætter
Jonas Lie, med Bjørnson, Nordraak, senere Grieg, kort sagt
modnedes til kunstnerinde i den atmosfære, der betegner
391
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
