Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - F. A. G. Holland: Kjøbenhavns nye raadhus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra Raadhuspladsen sees intet til alt dette.
Kjøbenhavns nye raadhus.
Jernbanegaarden og mellem Tivoli og hovedbrandstationen.
Paa den ene side har det byens livligste forretningskvarterer,
Fredriksberggade-Østergade—Kongens nytorv,d.e.«Strøg et»,
og Vesterbro paa den anden, mens kun Stormgade skil
ler raadhuset fra Slotsholmen med de vældige ruiner af det
brændte Kristiansborg slot.
Raadhusets dominerande beliggenhed ved det store
torv tvinger enhver han være byens borger eller fremmed
til at lægge merke til og beundre det mægtige, røde byg
verk. Men den kunde kanske ogsaa været heldigere ; en ud
lænding savner i perspektivet uvilkaarlig et glimt af nogen
af Kjøbenhavns ærværdige, traditionsrige bygninger, f. eks.
Rundetaarn, Børsen, Kristiansborg slot, eller den morsomme
klynge af gamle huse ved Holmens kanal.
Hvis man i tankerne gjør en liden afstikker fra Kjøben
havn til Kristiania, vil raadhusets beliggenhed kunne illu
streres omtrent saaledes:
Der hvor Eidsvoldsplads og Studenterlunden ligger, fore
stille man sig et aabent, noget beplantet areal, dobbelt saa
stort som Fæstningspladsen eller seks gange Stortorvet.
Kvartalerne nedenfor, altsaa mellem sjøen og pladsen og
mellem Tivoli og Frimurerlogen, tænkes udfyldt af raad
huset med frontfacaden vendt mod Eidsvoldsplads, bagsiden
mod Tordenskiolds plads, og saaledes at raadhuskomplekset
adskilles saavel fra Logebygningen som Tivolihaven ved ned
mod sjøen førende 75 meter brede boulevarder.
Raadhuset i Kjøbenhavn vilde ikke kunne bruges i
Norge; thi laa det her, passede det ikke ind i norske forhold
og vilde selvfølgelig være af liden national værdi. Som byg
ningskunsten maa være forskjellig og typisk for ethvert land,
saaledes er dette bygverk eiendommeligt for de danske øer
og sletter og udelukkende bestemt for disse.
Trætte som vi er af at se gro frem i vore stæder byg
ninger, som skyldes arkitekter, der har prøvet at dække sin
talentløshed bag vederstyggelig overflod af forsiringer, er det
med en overmaade behagelig følelse, man betragter det Ny
rop’ske verk — ja det virker som et forfriskende pust i lum
mer luft for en gangs skyld at faa slippe fri for den obligate
gotik, renaissance, rococo o. s. v. og ikke mindst for de
407
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
