Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jean Finot: Frankrig, England og det europæiske anarki - VI. Den retslige idés fremskridt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VI. Den retslige idés fremskridt.
Frankrig, England og det europæiske anarki.
Denne opmuntring bar snart sine frugter. De to nationers
ædelmodige anstrengelser gav stødet lii vigtige begivenheder paa
begge sider af Atlanterhavet.
I slutningen af 1873 fremsatte Mancini et lignende forslag
i det italienske kammer, inspireret som han var af debatten i
underhuset. Herunder udtalte han ønsket om, at regjeringen
skulde forsøge at tåge sin tilflugt til voldgift saa ofte som muligt,
at den skulde vedblive at forfølge den plan, som den allerede
for flere aar siden havde taget op, og som gik ud paa en
konvention mellem Italien og de øvrige magter, der skulde gjøre
den private internationale rets hovedprinciper fælles og tvungne.
Da Mancini senere kom til magten, kunde han virkelig ogsaa
til en vis grad virkeliggjøre sine idéer.
Efter dette blev voldgiftsprincipet anerkjendt som en eventuel
faktor i den internationale ret af næsten alle parlamenter i ver
den. Det engang saa foragtede og udleede princip blev pludselig
nationernes høieste ideal. Diplomater, statsmænd, ja seiv fyrster
optog det i sit program. Den nye gudindes lærdomme efterfølges
vel ikke bestandig, men at hun tilbedes overalt, det er en be"
kjendt sag. Det næste aar (1874) ansøgte andetkammeret i
Sverige i en adresse til regjeringen om, at alle fornødne skridt
maatte tages til oprettelse af en permanent domstol, der kunde
ordne alle internationale stridigheder. Faa maaneder senere be
sluttede de forenede staters kongres i sine traktater med frem
mede stater at indskyde en paragraf, der forbød hver enkelt part
at gribe til vaaben mod den anden, før der ved hjælp af upartisk
voldgift var gjort alt muligt for at hæve enhver aarsag til mis
nøie. Mod slutningen af det følgende aar henstillede andetkam
meret i Nederlandene til regjeringen at støtte voldgiftsprincipet
i internationale anliggender. Det belgiske parlament fulgte
eksemplet i 1875.
Schweizerforbundet har æren af at have været den første
magt i nutiden, som föreslog en permanent vnldgiftstraktat mel
lem to lande. Forslaget blev paa det varmesle hilset velkommen
i de forenede stater af præsident Arthur samt af udenrigsmini
steren. De enkle og beundringsværdige paragrafer i den fore
slaaede traktat findes i Schweizerdepartementernes politiske afde
ling for 1883. Paa grund af den amerikanske ministers død,
som indtraf i samme aar, blev de aldrig stadfæstet.
426
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
