Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jean Finot: Frankrig, England og det europæiske anarki - IX. Den fransk-engelske løsning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Frankrig, England og det europæiske anarki.
England, det andet store demokrati, er ogsaa optaget med
de samme store emner, som nu mer og mer træder i forgrunden
i Frankrig.
Henimod slutningen af aar 1900 kom repræsentanter for 237
handelsförbund, omfattende ca. to millioner medlemmer, over til
Frankrig for aL frembære sit gribende vidnesbyrd om Englands
forandrede sindelag. Og faa maaneder efter blev besøget gjen
gjældt af repræsentanter for arbeiderforeningerne og Frankrigs
«Bourses de Travaih, og som afgav den samme forsikring i Eng
land med hensyn til Frankrigs ønsker. De samme meninger be
hersker saaledes middel- og overklassen paa begge sider af kana
len. Den propaganda, som er drevet af Barclay saavel i Frankrig
som i England til fordel for en engelsk-fransk voldgiftstraktat,
har vist ikke alene begge nationers tilslutning til en fredelig
politik, men ogsaa, at opinionen i de to lande er moden for en
positiv lov. Vi har seet, hvilke tjenester begge folk har ydet
menneskeheden i denne henseende. Det er i deres jordbund, at
voldgiftstanken har slaaet rod og blomstret. Tyskerne har rigtig
nok sin Kant, der i sin essay over evig fred udarbeidede en teori
for voldgift, saaledes som den blev forstaaet i det 18de aarhun
drede. Men vi maa ikke glemme, hvad denne essay skyldte
Rousseau og revolutionen. Kants myndige stemme har lydt saa
godtsom alene i det moderne Tyskland. Det er ogsaa kun ganske
nylig, at tyskerne har begyndt at tåge op denne store idé, som
rigtignok ikke synes at falde i deres herskers smag. Grunden
er klar. Hævdede ikke Kant seiv, at en evig fred kun var for
enelig med en republikansk forfatning?
Frankrig og England støttes i sine bestræbelser for et per
manent voldgiftssystem af sin medfødte begavelse for organisation.
Da deres samvittigbed engang havde stillet sig paa voldgiftens
side, fandt begge nationer snart midler til at give sin overbevis
ning effektive udtryk. Takket være d’Estournelles de Constant’s
initiativ og seige energi har Frankrig allerede en gruppe i kam
rene paa omkring 250 medlemmer, rekruteret fra alle afskygninger
i de politiske farver, og denne gruppe vil snart blive sterk nok
til at paatvinge det franske diplomati sine fredelige anskuelser.
I troskab mod den moralske forpligtelse, som Haagerkongres
sen paalagde de 26 underskrivende stater, arbeider denne gruppe
ufortrødent paa at udvide voldgiftsprinciperne og anvende dem i
den størst mulige udstrækning.
430
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
