Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Ny-norsk litteratur i europæisk belysning. I. Fra Holberg til Wergeland (Den nye nord-europæiske renaissance)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Chr. Collin.
for autoriteter. Ludvig Holberg var en norsk bondesons søn,
ligesom senere Wergeland og Bjørnson. Og allerede hos
Holberg ser vi dette freidige og fremadvendte, i forbindelse
med det reformvenlige og kampglade, som er saa fremtræ
dende træk hos de to andre nævnte digtere. Alle tre vil de
staa som repræsentanter for det nye norske selveierfolks
ungdommelige selvtillid og livsmod for en sig langsomt
hævende menneskegruppes udvidelsestrang og sprængkraft.
Allerede hos Holberg møder vi nogle af den nye nordeuro
peiske renaissances vaartegn. Først og fremst den nye
historiske og historisk-geografiske sans. Man søgte at se
hvert folks karakter og kultur i sammenhæng med bosted
og klima. Dette var det nye historisk-geografiske syns
punkt, som vi allerede i nogen grad tinder hos Holberg i
hans «Danmarks og Norges beskrivelse». Netop for den,
som fra sin tidlige ungdom havde reist saa meget som
Holberg, og som ansaa to vidt forskjellige lande Norge
og Danmark for sit fædreland, laa det nær at sam men
lig ne de forskjellige folk med den forskjellige natur som
baggrund. Dertil kom det nye historiske syn, som ligeledes
var vokset frem siden renaissancen. Man var begyndt at
sammenligne ogsaa de forskjellige tider og at studere de
menneskelige kulturformer som noget i sin tid ti lb le vet
og senere voksende. Allerede Holberg var inde paa den
tanke, at hvad der passede for én tid eller ét land, ikke nød
vendigvis passede for andre tider og lande. Relativitetens
epokegjørende lov begyndte at dæmre. Man maa vel sige,
at Holbergs merkeligste menneskeskabning, «Jeppe paa
Bjerget», allerede viser en ny og forbausende forstaaelse af
det enkelte menneskes sammenhæng med de omgivende
livsvilkaar. Et humanere syn paa de menneskelige skrøbe
ligheder, og ikke mindst paa de undertrykte samfundslag,
udgik fra den nye videnskabs studium afaarsag og virkning
paa menneskelivets omraade. «Folk siger vel . . . , at Jeppe
drikker. Men de siger ikke, h vor for han drikker» — disse
ord bebuder en ny tid og viser os Holberg som forløber for
anvendelsen af det historiske eller genetiske syn paa det
enkelte menneskes liv. Det er neppe for meget at sige, at
det var følelsen af de menneskelige daarskabers relativitet
og naturlige tilblivelse, som gjorde det muligt for ham at se
saa muntert paa dem, og samtidig med en saa alvorlig
436
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
