Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Ny-norsk litteratur i europæisk belysning. I. Fra Holberg til Wergeland (Den nye nord-europæiske renaissance)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Chr. Collin.
Chr. Collin: Ny-norsk literatur i europæisk belysnin»-.
aandeligt og legemligt arbeide i fri luft paa egen grund, som
voksede i værd ved ens eget arbeide. Ogsaa fremmede rei
sende blev forbausede over det harmoniske og naturlige ved
en stor del af de norske bønders væsen og karakter. Det
var øiensynlig en sund og kraftig race. Og dertil kom for
Wergeland og mange andre dette, at det var noget af den
gamle norske «heltekraft», som endnu viste sig bevaret. De
gamle historiske minder gav naturen og folket nyt værd og
fik seiv nyt værd. Menneskene var af samme slag, og
naturen var den samme som i oltiden.
«Det gamle maal i dalen kläng
de gamle klipper endnu hang»
og Lindesnes og Stadland sprang lige langt og lige dristig
ud i havet som før. En nordmand var endnu «tre alen
lang» (det gjaldt ogsaa Wergeland seiv) og af den gamle
«gotiske» lyse lød. Dybt og hjemlig, «som den klare øks i
skogen», klang det, nåar fjeldbonderne talte paa tinge.
Og dette var det samme folk, som paa reformationstiden
og endnu kort før Holbergs tid var blevet sammenlignet med
en «graahærdet olding» 1.
Intet an det land og folk, seiv ikke Grækenlands, syntes i
den grad forynget. Og dette er vel aarsagen til, at «de store
føle!sers tid» netop i Norge fan dt en saa glæde-beruset sånger.
Vil man leve sig ind i den vaarstemning, som i tildels gjen
tagne stød gik over Europa, og den Faustiske fornemmelse
af ny ungdom, da kan man tinde den udtrykt og for alle
tider opbevaret i Henrik Wergelands digtning. Hans plads
i verdensliteraturen, tiltrods for al vanskelighed ved at over
sætte hans digte, vil blive den, at han har givet kanske det
mest fuldtonende udtryk for et stort og sjeldent øieblik i
menneskehedens liv.
1 Se J. E. Sars: Udsigt over den norske historie, IV. bind, s. 28,
samt en artikel i «Dagbladet», 7de august 1902 ai Erik Lie om Jens Lau
ritzsøn Wolffs «Norriga illuslrata» (1651).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
