Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Georg Brandes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
København 18de november 1903.
Hr. redaktør!
Tør jeg bede Dem unde mig plads for følgende linjer i
Deres tidsskrift:
I sin artikel om Jonas Lie siger hr. Aanrud om en tale,
jeg i 1893 holdt for samme mand:
«Han tog sit udgangspunkt i, at Jonas Lie er nærsynt,
og overførte dette med al mulig smidighed og honnør
naturligvis ogsaa paa hans digtning. Det var i grunden
hans nærsynthed, der satte ham istand til at give disse for
træffelige menneskeskildringer. Det blev ikke sagt, men jeg
tik det indtryk, at i grunden mentes det, at de ikke havde
synderlig med tidens ledende ideer at gjøre. Jeg tror nok,
at eftertiden neppe vil finde billedet heldigt; den vil snarere
komme til at tinde Jonas Lie langsynt.»
Hvis hr. Aanrud havde gidet oplede min tale i mine
skrifter, hvor den foreligger nøiagtigt som den blev holdt
(Samlede skrifter XII 281), vilde han have opdaget, dels at
hans hukommelse er mere uefterrettelig, dels at jeg er mindre
übegavet, end han har troet. Han vilde finde, at «eftertiden»,
som han paaberaaber sig og for hvilken han seiv gør sig
til talsmand, var foregrebet allerede i min ti aar gamle tale.
Thi alt, hvad der findes om nærsynthed, er følgende:
«Elskværdigste Jonas Lie! Det er kun i bogstavelig for
stand, at Du er en nærsynet mand. Ellers er Du en lang
synet mand, ja en fremsynt.»
Ærbødigst
Georg Brandes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
