Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Løvland: Den politiske skandinavisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den politiske skandinavisme.
mellem Norge og Danmark og endelig mellem alle tre riger
i 1389.
Den unionsperiode, som dermed indlededes, er skandi
navismens glanstid; man har endog i vor tid forsøgt at
vække den tillive ved at ville reise et skandinavisk monu
ment for dronning Margrete. Men ligesom unionen kun
førte til uro og ulykker for alle tre riger, saaledes synes
ogsaa ideen om et monument for den ikke at vinde til
slutning.
Dronning Margretes skandinaviske politik fortsatte sig
igrunden lige ind i det 17de aarhundrede under gjentagne
mere og mere vellykkede forsøg fra Sverige først for at løs
rive sig, senere for at verge og befæste sin uafhængighed,
og stadig mere mislykkede anstrengelser fra Danmark for at
bevare og fornye unionen. Under ledelse af Engelbrekt,
Sturerne og Wasaerne grundlagde og betryggede svenskerne
sin nationale frihed og selvstændighed i alle retninger og
førte riget til en blomstring og magt, som vækker alle tiders
beundring. Resultatet af den kalmarske unionspolitik var
alene svækkelse for Danmark og Norge og politiske mod
sætninger, avind og bitterhed i forholdet til Sverige, som
har baaret giftige frugter gjennem hele den følgende tid.
Men nu vender bladet sig. Sverige havde ligefra den
ældste tid holdt sig til Torgny lagmands politik, der søgte
sine maal paa den anden side af Østersjøen. Efteråt riget i
tretiaarskrigen var blevet en stormagt, førte dets interesser det
til at svække Danmark. Den første konge af det pfalziske
hus, Karl X Gustav, tog alle landskaber østenfor Øre
sund, ja forsøgte endog at tåge hele det danske rige. Nu
var det Sverige, som paa sin vis tog op den skandinaviske
unionspolitik. Efter Karl XH’s nederlag i Rusland blev den
rettet paa Norges erobring. Disse bestræbelser fortsatte sig
i 100 aar, indtil de i 1814 førte til, at unionen mellem Norge
og Danmark blev opløst og deretter oprettet en ny union
mellem Norge og Sverige.
Unionen mellem Danmark og Norge, som havde varet i
434 aar, havde været til liden lykke for begge. At den til
lige omfattede union med det tyske land Holstein, medførte,
at den blev endmere broget og fordærveiig. Bedre blev det
vistnok, da enevoldsmagtens indførelse 1660 gjorde unions
landene mere «ligestillede», og for Norge oprandt der efter-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
