Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Løvland: Den politiske skandinavisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. Løvland.
dinavismens tid fik vi i skolerne «Nordens historie» og der
med holder man paa endnu, baade hos os, i Danmark og i
Sverige. Den svenske lærebog heder dog «Sveriges, Norges
og Danmarks historie».
Ved fremstillingen og behandlingen af fædrelandets
historie gjælder det jo at vise den organiske vekst og sam
men hængende udvikling, saa det virkelig blir det norske
folks historie, man lærer. Det bør og maa være temaet,
som slynger sig gjennem det hele. At man derved maa give
oplysning om de nabofolk, man faar med at gjøre, er en
anden sag. Saaledes maa Norges historie give besked om
irer, skotter, angelsakser, normanner og hanseater, men især
om de nærmeste naboer, svensker og dansker; med de sidste
har vi tildels fælles historie. Men under alt maa det norske
folks liv, vekst og vilkaar blive hovedsagen. Jeg tror, erfarne
lærere vil være enige i dette krav af pædagogiske hensyn,
foråt den historiske undervisning kan blive klar, veiledende
og frugtbar. Men hvad jeg her nærmest har for øie, er en
anden side af sagen. Vor historieundervisning lader fedre
landet forsvinde i «Norden», eller om man vil: den opdrager
til «nordisk» istedetfor til norsk fædrelandssind. I vore
høiere skoler forkynder undervisningen : Leve Skandinavien !
Det er derfor ikke underligt, at den skandinaviske Tanke
gang, bedst som det er, giver sig umiddelbare udslag i ønsker
og forhaabninger, tanker og meninger, som sjelden kommer
frem offentlig, uden med sterke reservationer mod politisk
sammenslutning, men som dog altid er vidnesbyrd om, i
hvilken retning sindene dragés. Og det er let at forudse, at
en god dag, nåar de ydre forhold kalder paa den, kan den
gamle Plougske skandinavisme reise sig igjen og vise sig at
være en politisk livsmagt. Det er derfor grund til altid at
være vaagen mod overraskelser.
Den politiske skandinavisme har til alle tider stillet sig
praktiske maal og maa gjøre det. Den vil enten føre til en
nordisk forbundsstat eller et statsforbund. Det første har
den altid tilsigtet i tidligere tider, medens man nu nærmest
peger paa det sidste. Forskjellen er meget væsentlig. I
forbundsstaten har man ligesom i det tyske keiserrige, den
amerikanske union og det østerrig-ungarske forbund ikke
alene fællesskab og enhed i visse anliggender, men man har
for disse ogsaa fælles myndigheder og organisationer.
16
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
