Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvig Meyer: Hvorledes skaffe en tilfreds arbeider?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvorledes skaffe en tilfreds arbeider?
arbeiderne, heller ikke tror jeg, at de gjennemgaaende er for
høie. Særlig vil altid de mest fremragende kræfter maatte
lønnes godt. En mand, virkelig skikket til leder af en stor
bedrift, er og vil altid være en saa sjelden förekomst,
at man faar betale ham rundelig. Den slags kræfter er
gjerne heller ikke bundet inden rammen af den enkelte
nation; det gjælder at holde paa dem, nåar man først har
fundet dem. For saadanne mænd maa seiv lønninger som
en nuværende norsk statsministergage kunne forekomme og
kunne taales.
Bør nu arbeiderne direkte have del i ledelsen
af bedrifterne? Jeg tror, vi er paa god vei til her i Norge
nu paa forskjellige omraader at udvikle selvstyretanken ud i
dens karikatur. I produktive bedrifter i alle fald faar de
styre, der har den herfor nødvendige oversigt. Men arbei
derne skal have fu Id rede paa bedriftens gang, paa
udbyttets størrelse og dets anvendelse. Hvert aar bør regn
skab med fuld forklaring sendes dem hver især, at de seiv
kan forvisse sig om, at der gaaes reelt frem til alle sider.
Og hvorledes bør det overskydende udbytte af
bedriften anvendes? Til at hæve arbeidernes løn? Natur
ligvis, hertil ogsaa. Arbeidernes løn bør dog ikke for den
enkelte bedrift, hvor godt den end gaar, forhøies væsentlig
udover gjennemsnittet af de lønninger, som de paa hvert sted
ekisterende bedrifter i det hele er istand til at betale. Den
eneste større virksomhed her i landet, der endnu har gjort
et skridt henimod en saadan retfærdigere organisation, er,
saavidt jeg ved, Porsgrunds porcellænsfabrik. I dennes love
er det bestemt, at ved et vist, ikke saa særdeles høit, ud
bytte for aktionærerne skal arbeiderne i et vist forhold være
delagtig i dette. Ære være det gode hjerte og den samfunds
aand, hvoraf denne bestemmelse er udsprunget! Men efter
min mening er sagen her ikke grebet praktisk rigtig an.
Først og fremst maa overskuddet anvendes til bedriftens
egen udbedring og udvidelse. Først dernæst til humanitære
indretninger for arbeiderne, til hjælp for egne hjem, til
sikring mod arbeidsledighed og invaliditet, til syge- og be
gravelseskasser, til ålderdomspensioner, til biblioteker o. s. v.
Paa denne maade vil der ogsaa være sørget for, at et
rundeligere overskud, nogen tid maatte give, ikke forødes af
eierne eller deres arvinger, men at det i stedet tjener til be-
39
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
