Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andr. M. Hansen: Tidens tanker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Andr. M. Hansen.
som i B—lo tilfælde af 100 bringer døden. Men hele for
døielsesmaskineriet kan efter Metchnikoff med største fordel
simplificeres betydelig ligefra tænderne, hvor ihvertfald
visdomstænderne er aldeles overflødige og kun skaffer tand
pine, og helt til tyktarmen, som bare er et asyl for skade
lige mikrober. Seiv mavesækkens funktioner kunde godt
övertages af tyndtarmen.
Men seiv om hele apparatet ikke kan gjøres saa sim
pelt og greit, som Metchnikoff kunde ønske, mener han dog,
at man efter de nye principer med serum-livseliksirerne
altid vil kunne opnaa at skaffe en livslængde omtrent som
de gamle patriarkers 150 aar f. eks.
Hermed skulde da ogsaa livsvisdommen stige. Fra
20—50 aars alder levede man aktivt for sig seiv og familie,
fra 50—100 mere kontemplativt for videnskab og kunst, fra
100—150 for staten. De personlige krav var da traadt i bag
grunden. Naar man var kommet saa langt, indtraadte læng
selen efter døden. Livscyklen var sluttet. Alt skjønhed og
harmoni !
Og efter døden? Med den gjældende enkle psyko-fysiske
opfatning, at alle sjælelige funktioner afhænger af legemet,
særlig det centrale nervesystem, er Metchnikoff ikke i tvil
om svaret. Vor komplicerede aandelige bygning er uløse
lig knyttet til vor komplicerede hjerne med dens ødelæg
gelse ved døden enden. Efter Weismanns arveligheds
teorier eksisterer der dog én udødelighed det er den «én
cellede». Infusorier og andre lavtstaaende livsformer for
merer sig ved simpel celledeling. Det enkelte individ dør
altsaa ikke, fortsætter sin celletilværelse. Det samme er nu
ogsaa tilfældet med forplantningscellerne hos mennesket.
De bevarer sin cellulære eksistens seiv gjennem sammen
smeltningen med kjønsmodsatte ; de bevarer sin «celle-sjæl»,
som Haeckel kaldte det. Her det eneste udødelige i mennesket.
Det er ikke vanskeligt at se, at Metchnikoff i stor ud
strækning gaar ud fra øieblikkelige videnskabelige dogmer
60
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
