Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Russiske forhold. Hr. Wittes finanspolitik og dens følger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
toldbeskyttelse paa ingen maade ude over børnesygdommenes
stadium. Og Frankrig, der hidtil har tegnet Ruslands
statslaan, er nu, takket være sine bestandig stigende
militærudgfter og sin kostbare kolonialpolitik, ikke længere istand
til at optræde som Ruslands finansielle goldamme.
Der var saaledes grunde nok for Wittes fredskjærlighed.
Men alle disse grunde var baserede paa praktiske hensyn og
ikke paa humanitetens krav; det var ikke krigen i sig selv,
men kun krig under de forhaanden værende ugunstige
omstændigheder, han frygtede. Hans maal var derfor langt fra
det ideale, skjønt fuldt opnaaelige, at skabe et Rusland, for
hvilket krig kun kunde staa som en afskyelig barbarisk
fortidslevning, fordi det ved indførelse af fuldstændig frihandel
for hele sit uhyre omraade havde ophævet al aarsag til krig.
Og hans maal var heller ikke ved indførelse af
grundværdibeskatningen at skabe en fri og velstillet bonde- og
arbeiderstand, der ved sin talrighed og intelligens alene vilde have
været vel istand til at indgyde enhver mulig fiende respekt,
medens den samtidig vilde være et fuldt ud tilstrækkeligt
marked for en under sunde naturlige betingelser opvokset
industri. Han ønskede kun fred for at sætte Rusland istand
til at kunne producere fornøden kapital til at gjøre det
økonomisk uafhængigt. Saa kunde det altid bagefter føre krig.
Men da kapital produceres ganske anderledes hurtig i
industriel virksomhed end ved landbrug, saaledes som dette
drives i almindelighed, saa maatte alt sættes til side for
hurtigst muligt at skabe en industri, fra hvis altid sprudlende
rigdomskilde de fornødne midler kunde øses.
Wittes interesse for industrien skyldtes saaledes i første
række hensynet til statskassen. Men dette hensyn — ønsket
om altid at have en fyldt statskasse — maatte nødvendigvis
lede ham ud over et simpelt forsøg paa at ophjælpe
industrien. Thi selv en blomstrende og af staten afhængig
industri giver ikke direkte penge i statskassen. For at opnaa
fornøden kapital maa staten henvende sig til de
industridrivende og opkræve skatter eller opnaa laan. Hvor meget
simplere blir ikke sagen, naar staten selv overtager
produktionen og forlanger monopolpriser for varerne. Staten kan
da aarelade skatteyderne, saa meget den lyster, uden at de
ved, hvad der er skat og hvad der er legitim varepris.
Og selv den fattigste maa betale, hvis han ikke kan undvære
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
