Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Russiske forhold. Hr. Wittes finanspolitik og dens følger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Erik Givskov.
sig for seiv at blive revet med af strømmen. Og det er
blevet Wittes skjæbne. Den strøm, han havde sluppet løs,
vendte sig i mod ham.
Thi for at kunne forfølge sin kimære, for at kunne skaffe
markeder til drivhusindustrien øste han millioner paa mil
lioner ud i Sibirien og Mandschuriet som i Turkestan, Persien
og Kaukasus, og sugede han hjerteblodet ud af de russiske
bønder, der maatte skaffe næsten alle pengene. Men det var
de udsultede fra jorden fordrevne bønder, der dan nede
rekruterne i Wittes nye industriens hær. I storbyernes
fabriker, i eller ved hvilke størstedelen af arbeiderne lever
under disciplin som soldater i en kaserne, findes de rene
drivhuse for den krasseste revolutionære socialisme. Der
hører de sølle forkuede bønder for første gang af socialistiske
agitatorer, at ogsaa de har menneskerettigheder, og deres
kaar er jo ikke saa straalende, at de ikke skulde laane et
villigt øre til seiv den mest voldsomme ophidselse. Derfrå
gaar de, nåar deres aar er til ende, tilbage til landsbyerne og
udbreder smitten mellem sine standsfæller, ligesaa udsultede
og uvidende som de seiv. Resultatet er de mange bonde- og
arbeideruroligheder, hvoraf Rusland i de seneste aar er hjem
søgt; resultatet er, at seiv de saare moderate zemstooi (en
art kommunale raad) har taget bladet fra munden og forlangt
mere frihed og mindre indirekte skattetyngde, medens
studenterne gaar til Ziirich eller Sibirien.
Da saa gjæringen blev for stor, var det, at Wittes fiende,
indenrigsminister Plehve, hvem det paalaa at undertrykke
urolighederne, forestillede tsaren, at det var Wittes skyld alt
sammen, og at han ikke kunde paatage sig ansvaret for
ordenens opretholdelse, saalænge Witte var finansminister.
Dermed var dennes time slaaet, og som lyn fra klar himmel
kom hans «forfremmelse» til præsident for ministerraadet.
Trods alle Wittes bestræbelser bestaar det russiske folk
endnu bestandig væsentlig af embedsmænd og bønder, og
det er bedre at være statstjener end bonde. Embedsmændene
er overalt. Næsten 37 pet. af landets jord og 64 pet. af skogene
tilhører staten og bestyres af dens embedsmænd. Og ca.
6 000 mil jernbane udkræver en hær paa en god halv million
embedsmænd, medens miner og fabriker, brændevins
brænderier, konstruktions- og reparationsverksteder i det
uendelige bidrager til at forøge embedsmændenes talløse hær.
86
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
