Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Ny-norsk litteratur i europæisk belysning. Fra Wergeland til Bjørnson og Ibsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
* *
Nynorsk literatur i europæisk belysning.
Og denne forbindelse af robust virkelighedssans med den
mest övergivne fantasiens leg viser hen paa det nye Norge
som hjem for hans digtning; et land, hvor de praktisk-poli
tiske og økonomiske opgaver var nye og kunde føles som
noget af en leg for übrugte evner; et land, hvor naturens
magter og væsener var i overtal og blandede sig i dagens
arbeide og strid.
Ingensteds laa det nærmere end i det folkefattige, men
natur-rige land at tåge naturen med i al virksomhed. Og i
evne til at uddrage suggestiv kraft af naturen har neppe nogen
digter overgaaet Wergeland. Naturens evne til at ren-stemme
sindet som et finstrenget instrument er et hovedtema i hans
digtning. Men det er ogsaa et hovedtema i hans livs digt.
Hans egen karakter-udvikling, fra en blanding af faun og
titan en vild skogaand og en himmelstræbende jordsøn
til et menneske, som ofrede al sin kraft paa at hjælpe men
neskene i de nærmeste krav, denne udvikling viser, at
naturen gjengjældte hans kjærlighed og laante ham reel kraft.
Han begyndte, som han seiv tilstod, med som Ixion at favne
i skyer. Og fra en svimlende flugt styrtede han sig stundom
iige dybt ned som hans egen Phun-Abiriel. Men han sugede
ä mere og mere mildhedens kraft af den moderlige jord. Og
% netop det yndefulde og fine i naturen gled mere og mere
So over i hans væsen og i hans digtning.
Han vil kunne staa som den nye natur-fromheds største
’ salmedigter, en förening af sånger og prest, som han seiv
ønskede at være. Der var ikke plads for ham i den norske
statskirke. Han opnaaede aldrig at blive dens prest, Men
Norges natur vil for alle tider tilhøre ham som en kirke.
Hvacl han sang derude i ensomhed, kan nu høres over hele
Norges land; og det vil vel høres over mange lande, nåar
verden engang faar brug for hans geni og den from hed, han
forkyndte.
Det er endiiu ikke trængt ind i den almindelige bevidst*
ned, at der er to store maader, hvorpaa det nittende aarhun
drede har hentet hjælp fra naturens kræfter: gjennem den
anvendte videnskabs undertvinge]se af de fysiske drivkræfter
og gjennem digterens og malerens suggestive syner. I kun
sten at uddrage aandskraft af naturen er Wergeland en
af de store banebrydere, en aand, som var forud for sin tid.
99
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
