Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Ny-norsk litteratur i europæisk belysning. Fra Wergeland til Bjørnson og Ibsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ny-norsk literatur i europæisk belysning.
storie. Wergeland føler sig allerede her paa jorden som
stjerneboer !.
Men det er betegnende, at de store følelsers tid i det
hele smalner ind efter at have begyndt med at ville favne
alt. Wergelands egen digtning smalner ind. Den begynder
med en svimlende verdensvid udsigt og ender med en blom
ster-idyl. Fra Skreias fjeldtop til Grotten, eller til sygestuens
inderlige samliv med gyldenlak og rosenbusk. Selve det
store verdensdigt, som Wergeland paa sygeleiet gav en ny
afslutning, ender en smule tamt og idyllisk. Romantiken,
som hos Wergeland var forenet med oplysningstidens robuste
og firskaarne trang til at omforme selve virkeligheden, smalner
endnu mere ind hos Welhaven, Jørgen Moe og A. Munch i
Norge, ligesom fra «Sturm- und Drang»-tiden i Tyskland til
Tieck og Novalis, eller i England fra Byron og Shelley til
Keats og senere Tennyson. Ogsaa i Danmark smalner den
ind fra Oehlenschlägers ungdoms-lyrik til hans senere digt
ning eller til Ingemann og H. C. Andersen, J. L. Heiberg og
Hertz.
Saaledes gik det i det store og hele den tid, til hvilken
Wergeland hører. Den begrænsede sig mere og mere. Den
tog i det hele rev i seilene. I filosofien kan det vel siges
allerede om Kant seiv, at hans filosofi smalner noget ind fra
hans ungdoms skrifter til hans store hovedverker. Endnu
mere gjælder det om den romantiske filosofi, fra Schellings
og Hegels ungdom til den hegelske læres tillempning efter
det bestaaende i stat og kirke.
I den tid, som Bjørnson og Ibsen tilhører, er bevægelsen
snarere en modsat. Denne tid, den mere realistiske og po
sitivistiske tid, begynder i det hele forholdsvis snævert, med
detalj-videnskabens* grundige nærsyn og med folkelivs-idyl.
I Norge begynder den med Schweigaards og hans elevers
nøgterne og positive retning; istedenfor metafysik og kosmi
ske syner har vi en indtrængende empirisme og en streng
kritisk sans for det paatagelig faktiske. I norsk digtning
begyndte, kan man vel sige, den ene tid med Wergelands
1 Herder havde i sit store hovedverk kaldt vor jord for «en stjerne
blandt sljernernc». Wergeland er allerede i «Skabelsen, mennesket og
Messias» inspireret af Herder (og dennes norske elev, Treschow), som
Goethe især af Spinoza og Schiller især af Kant. Især gjennem Herder
er Wergelands digtning knyttet til den store tyske ny-renaissance.
101
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
