Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. L. Lange: Fredsarbeidet og dets mænd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7 Samtiden. 1904.
Fredsarbeidet og dets mænd.
Imidlertid, der er andre samfund end Norge og Schweiz.
Der er lande med sterk militarisme; der er Tyskland, der er
Østerrige, der er desværre maa de begge tages med i
denne række Storbritannien og de forenede stater.
I disse lande, har fredsforeningerne som sin nærmest
liggende opgave at opdrage opinionen, som er sterkt mili
taristisk, lære den til at indse at «krigen aldrig lønner sig».
Særlig har kanske fredsforeningerne denne opgave i Tyskland,
det rige som netop er blevet til ved jern og blod, og som der
for ogsaa lige siden sin tilblivelse har været som et draget
sverd i Europa. Tyskland har husket det gamle ord: hvo
som griber til sverd, skal omkomme ved sverd. Seiv har det
derfor paataget sig, og derved tvunget andre stater til ogsaa at
paatage sig, den væbnede freds tunge rustning. Men ogsaa i
Østerrige er militarismen sterk, i dette gammeldagse land,
hvor endnu faktisk de underkuede folk styres af en feudal,
og derfor militært tænkende og følende, faatallig overklasse.
I de to angelsaksiske samfund er det den nybaarne imperia
lisme, et produkt af det nationale hovmod og den lede han
delsaand, som skaber militarismen. Og i disse to lande,
som ikke kjender staaende hære og almindelig vernepligt,
der er krigspolitik ikke som i Frankrig eller i Tyskland
for vælgerne et spørsmaal om deres sønners eller brødres
liv; det er kun et spørsmaal om nogen pund eller dollars
mere paa deres skatteseddel. Og den luksus synes nok John
Bull og broder Jonathan at de kan unde sig.
Overalt i disse lande, og det samme gjælder mere eller
mindre ogsaa de andre europæiske eller europæiserede stor
stater, har da fredsforeningerne den ligefremme opgave som
ovenfor er nævnt, at opdrage opinionen til at foretrække de fre
delige løsninger af mellemfolkelige tvistemaal for de krigerske.
Fredsforeningerne kan snart se tilbage paa et hundre
aars liv. Den ældste stiftedes i Boston i Nordamerika i 1815;
den, saavel som dens ett aar yngre kollega, det engelske freds
selskab, staar i nær forbindelse med religiøse retninger:
deres ledende mænd har været, er ogsaa tildels fremdeles,
kvækere, følgelig antimilitarister. Et af deres vigtigste agi
tationsmidler er derfor prækener og udgivelse af religiøse
105
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
