Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andr. M. Hansen: Tidens tanker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Andr. M. Hansen.
giver indtryk det er massen. Ikke tale om nogen leg af
linjer, hverken i ydre konturer eller i indre bygning. Det
er med tunge, sikre skridt moskjoten har marscheret udover
den største del af det gamle kontinent. Men alligevel er det
ikke historisk seet nogen svært gam mel, sikret kulturudvikling.
Den oprindelige europæiske udviklingskjerne laa afsides, aar
hundreders mongolerherredømme lammede den længe. Det
er ikke mere end fire gange saa lang tid som Japan, at Rus
land har lagt kraft paa at tilegne sig den europæiske kultur.
Samtidig har saa landet slugt uhyre territorier og mangfol
dige folkeslag af lavere kultur endda. For en stor del ogsaa
fordøiet dem. Vistnok lever der nordtil, langs Ishavet, folk
paa et standpunkt som ellers helt isolerede «naturfolk», men
som en gang om aaret dog leverer sin skati pelsvarer, som
finneskatten for tusen aar siden nord i Norge. Og vistnok
har man i syd i steppen helt til Mandschuriet folk med helt
bevaret præg af ikke europæiske kulturer. Og i vest har vi
Finland og kanske baltiske provinser og Polen
endnu ikke «integrerede», smertefulde led. Men ellers har
moskoviten havt saa stor assimilisationsevne, at oprindelige
nabostammer som hvide- og lillerusser allerede synes at
have mistet evnen til at føre et selvstændigt liv. Storrusserne
seiv er i væsentlig grad «fordøiede» finner. Og østover, i
Asien, gaar opsugningen kraftig for sig. Det er ikke hele de
uhyre arealer i Sibirien, det gjælder, saadan som karterne
bringer en til at tro. Det er i en forholdsvis smal stribe
mellem urskogen i nord og ørkenen i syd, den russiske na
tion driver et kraftigt skud østover raskt, uden nævne
værdig modstand hidtil, som i Sibirs tid. Nu længst i øst
har denne udviklingsstrøm mødt for første gang en mod
strøm, som kanske vil vise sig at sætte stop.
Indtil nu synes den russiske assimilering at have fore
gaaet som en uimodstaaelig naturproces. Det er noget af
kemisk, uorganisk i opløsningen, noget som aandelig virker
tungt og dumpt uhyggelig undergrunds. Deri ligger alle
rede lidt forklaring til de tilsyneladende abnorme sympatier,
som man merker under tidens tanker i Vesteuropa. Det
er «europæere», «kristne», som stoder sammen med «mon
goler», «hedninger». Men alligevel er sympatien tydelig ikke
paa Ruslands side. Det kan være förklarligt direkte, ved at
Rusland saa afgjørende har undergravet alle europæiske
126
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
