Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M. J. Færden: Striden om besættelsen af lærerposten i dogmatik ved vort universitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
M. J. Færden.
biskopers nidkjære arbeide for at samle menighederne igjen
om alterbordet, svinder tallet af gjesterne stadig ind, und
tagen der hvor den kirkelige tradition endnu staar usvækket,
eller hvor nadverden er blevet samfundsbaandet indenfor
engere religiøse sammenslutninger. Man spørger stedse
mere indtrængende efter en forstaaelse, der stemmer bedre
med den evangeliske totalanskuelse, og efter liturgiske for
mer, der svarer mere til kristenlivets og menighedslivets
indre trang. Nu lader spørgsmaalene sig ikke længere tie
ned. Nu maa begge retninger lægge frem hver sin opfat
ning og besvare de spørgsmaal, som er oppe, besvare dem
hver fra sit standpunkt.
Hvad der først vil ’komme for dagen, vil være erkjen
delsen af, hvormeget det er, som endnu ligger og -venter paa
udredning. For barnedaabens vedkommende spørges der
blandt andet, om man har ret til med Luther at forudsætte
hos barnet en tro, ved hvis hjælp man kan undgaa at støde
paa den magiske opfatnings skjær og forsvare daabsspørgs
maalenes henvendelse til barnet seiv. Fremdeles spørges der
om, hvilken den er, den «himmelske materie», som ifølge
vort sakramentbegreb maa lindes ogsaa i daaben. Frem
deles, om den gjenfødelse, som foregaar i daaben, om den er
en virkelig gjenfødelse, eller den blot er «væsentlig» og venter
paa den personlige tro for at blive «virkelig». Om nadverden
kredser endnu flere spørgsmaal. Der er eksegetiske spørgsmaai,
som knytter sig til indstiftelsesordene, f. eks. om forholdet
mellem de fire forskjellige beretninger om indstiftelsen, og om
overførelsen af ordene «som gives for eder» og «som udgydes
for eder til syndsforladelse» fra ofret paa Golgata til nadverd
gaverne. Der er religionshistoriske spørgsmaal, f. eks. om hvor
vidt fremmede indflydelser, enten fra den jødiske offertanke
eller fra de græske mysterier, kan have øvet indvirkning paa
den kirkelige opfatning af nadverden. Der er kirke- og dogme
historiske spørgsmaal, f. eks. om de indvirkninger, der for
vandlede nadverden fra at være «eucharistien», taksigelsen,
der indlededes med saa høitstemte takkebønner som den
oldkirkeiige præfation og som de, der er optegnede i «De
tolv apostles lære» (didaché), til at blive det rædselsfulde
mysterium (mysterium tremendum), som det senere i kirken
blev til. Og der er endelig dogmatiske spørgsmaal, f. eks.
om hvorvidt den «himmelske materie», Kristi legemlighed,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
