Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gustav Bang: Socialdemokratiet i Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Socialdemokratiet i Danmark.
program, sine særlige maal. Fra arbeiderklassens side
mødte denne politiske holdning fuld forstaaelse og tilslutning.
En liden doktrinær gruppe, som i 1889 reiste kravet om en
mere «revolutionær», anti-parlamentarisk taktik, fik ingen
betydning og døde snart hen.
I dette forhold bragte det ingen ændring, at den moderate
fløi af venstre i 1894 brød ud og sluttede det förlig, hvorved
høire fik tilgivelse for sine politiske overgreb. Det maatte
nu blive opgaven for socialdemokratiet og det radikale venstre
ved forenede kræfter at fortrænge høire og de moderate.
Og socialdemokratiet havde imidlertid vokset sig saa sterkt,
at det var blevet en betydningsfuld faktor i det politiske liv.
Valgene i 1895 gjorde de 8 socialdemokratiske folketings
mænd til det afgjørende lod i vegtskaalen ; imod 53 høire
mænd og moderate stod der 53 venstremænd. Og ved de
følgende valg skyldtes det for en meget væsentlig del social
demokratiets støtte, at venstre kunde gaa saa sterkt frem,
som det gik, saaledes at baade høire og de moderate for
vandledes til stadig mere betydningsløse minoriteter.
Socialdemokratiets stilling var allerede nu en saadan,
at det kunde begynde at høste praktisk udbytte af sin poli
tiske kampagne. Alliancen havde drevet venstre til at ind
tage en radikalere plads paa det sociale omraade, end det
rimeligvis ellers vilde have valgt; de moderate søgte af stor
politiske hensyn at gjøre overbud; de kranke høireministerier,
som siden 1894 havde afløst Estrup, var udygtige til al mod
stand; det reaktionære landstings moralske stilling var under
gravet. Under denne situation kunde der i høires sidste
tiaar gjennemføres en række sociale lovgivningsarbeider, der
trods mange uheldige sider dog maa betragtes som
indrømmelser til socialdemokratiet. Saaledes navnlig en
alderdomsforsørgelseslov, der paalægger stat og kommune
at yde fattige mænd og kvinder over 60 aar en aarlig under
støttelse, tilstrækkelig til deres livsophold; en ulykkesfor
sikringslov, ifølge hvilken mestre og fabrikanter skal yde
den arbeider erstatning, som kommer tilskade i deres virk
somhed; en ny fabriklov, hvorved aldersgrænsen for de børn,
der maa anvendes i fabrikerne, forhøies fra 10 til 12 aar.
Imidlertid begyndte man fra venstres side at spore en
voksende kjølighed overfor socialdemokratiet. Det hænger
sammen med, at venstres hovedmasse er gaardmænd, land-
161
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
