Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gustav Bang: Socialdemokratiet i Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gustav Bang’.
forberede stemningen i landet for en ny og sterkere udvikling
af militærvæsenet. Ikke mindst udfolder krigsministeren
en livlig agitatorisk virksomhed af utilsløret militaristisk
farve; yderst betegnende for hele situationen er hans bestræ
belser for at gjøre militarismen folkelig; samtidig med at han
kræver, at Danmark skal «holde sin brod rede», indfører
han obligatorisk brug af tandbørster i hæren, forbyder spiritus
nydelse i kasernerne og søger at knytte skytterforeningerne
til hæren som en forskole for soldatertjenesten.
De vigtigste resultater af de to sidste aars rigsdagsvirk
somhed har været gjennemførelsen af skattelovene og tiende
loven. Fra et socialøkonomisk standpunkt kan der kun
fældes én dom over de to lovgivningsarbeider. Skatterefor
mens hovedpunkt er, at en række gamle statsafgifter, hvilende
paa de faste eiendomme, særlig paa landeiendommene, bort
falder, og at statskassens tab dækkes ved nye skatter, som
ikke blot paalægges faste eiendomme, men ogsaa rørlig for
mue og indtægt; indtægtsbeskatningen sker efter en svag
progression. Principet er altsaa det, at landbrugerne velter
endel af de byrder, der før hvilede paa dem, over paa de
øvrige samfundsklasser. De afgifter, som ophæves, har imid
lertid forlængst tabt karakteren af egentlige skatter; det er
prioriteter, staten eier i landets jord ; heller ikke har land
mændene følt byrden som * trykkende, idet de allerede ved
eiendommenes overtagelse har taget sig vederlag for den ved
at betale en saa meget lavere kjøbesum. Paa samme maade
vil hele den lettelse af landbrugets afgiftsbyrde, der nu iverk
sættes paa bekostning af den ikke-landbrugsdrivende befolk
ning, forsvinde i løbet af et slegtled, nåar gaardene skifter
eiere, og disse maa betale en saa meget høiere pris. Noget
lignende gjælder tiendeafløsningen. Den ældgamle, ufor
anderlige tiendebyrde, som ydes af bondejorden dels til
offentlige institutioner, dels til private godseiere, afløses med
25 gange tiendens aarlige beløb, saaledes at de tiendeydende
bønder kun betaler 18 gange, men statskassen de resterende
7 gange tiendebeløbet eller omtrent 40 mill. kr. en
ren statsdotation til de nuværende eiere, uden nogensomhelst
nytte for landbruget som erhverv. For gaardmand og gods
eier betyder baade tiendeloven og skatteloven stor materiel
fordel; for den mindre landbruger, husmanden, betyder de
i heldigste tilfælde en rent nominel gevinst af nogle faa øre
164
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
