Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Just Bing: Knut Hamsun - II - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Knut Hamsun.
det er forlis for ungdommen. Den mister kraften i sine
følelser, sin trods, sin harme, sin lidenskab, sin uskyld.
Den lægger sig efter fine klæder og vinkjendererfaring, den
store kjærlighed dør, og den sanselige nysgjerrighed spirer.
Den har intet at give i sin kjærlighed, og den giver det intet
let, som et intet. Ny jord, bleg jord, uden rig grøde fordi
vi marerides af litterat-tilbedelse. Saa tordner Hamsun.
Og de, som han lader tordne, de er ogsaa her de uden
forstaaende. En sultende bankassistent, en sultende gammel
huslærer pengespørgsmaalet blir tydelig understreget. Og
begge har de sin store, tause følelse, sin kjærlighed. Den blir
deres livs ruin; da de merker, at gjenstanden for deres kjær
lighed kaster sig bort, forsvinder den ene, Coldevin, og den
anden, Høibro, melder sig hos politiet han har skrevet falsk
for at forære sin dame en bicykle. Han melder sig til politiet,
da han faar vide, at det er ham, hun elsker, og fortvilet til
staar hun ham sit forhold til journalisten Bondesen. Den
tause kjærlighed har ikke den magt, som tilgiver og løfter,
idet den tilgiver; den har ikke den magt, som blir til hand
ling, som griber ind, gjør modstand, nåar den ser, det bærer
ilde ivei. Den staar taus, korrekt, uden ansvar, uden evne
til virken hos disse Hamsuns stumme riddere af den bedrø
velige skikkelse. Den tilhører de store følelsers proletariat.
Hamsun har været rigtig uheldig med sine helte her, Colde
vin er endcla ret godt skaaret for tungebaandet, men Høibro,
som skal virke ærlig ved sin klodsethed, er en løve uden
klør, en islandsk løve.
Hvor tindrer han ikke i modsætning til dem af hel
menneskelighed, helten i Hamsuns «Pan»! Ogsaa han er
en ensom, en fri, en udenforstaaende. Men han er ikke
bebyrdet med nogen hudfletterrolle overfor saadanne nærlig
gende ting som politik og litteratur. For at være sikker
lagde Hamsun handlingen tilbage til 1850-aarene; afstand i
tid gav frihed for tidens forhold og spørgsmaal. Thomas
Glahn behøvede bare at føre sin egen krig, sin elskovs og
sit hads krig, leve sit livs rus oppe i Nordlandssommeren.
Og det gjør han, gjør det, saa liver liden fornemmelse
blir hildring over hele sjælen, gjør det, saa der vælder skjæbne
175
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
