Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andr. M. Hansen: Tidens tanker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tidens Lanker.
positivt er igjen af den traktat, som skulde angive vindingen
for seierherrerne i en stor krig, som kostede milliarder kroner
og hundrede tusender menneskeliv Krimkrigen. Skjønt
der synes at herske tvii, om traktaten om Dardanellernes
spærring havde holdt den russiske Sortehavsflaade inde
om den havde været mere dybtgaaende.
Det kritiske punkt er egentlig temmelig lokalt i Make
don i en. Men her er ogsaa spændingen naaet grænsen mod
eksplosion. Systemet Abdul Hamid har endnu ikke for
maaet at bringe sin ro her og det synes ogsaa, som det
er blevet for sent til, at det kan ske paa den vis. Vistnok
har man ogsaa her endel forudsætninger. Et folkevirvar af
bulgarer og serber og albaner og græker og rumæner og
armenier, som tyrkerne har aarhundreders vane i at be
herske. Kristne og jøder og muhammedanere, konfessioner
og nationer om hverandre, og kalifen, som hersker over
troende og vantro. De kristne stormagters særinteresser
holder dem indbyrdes i schak som i Lilleasien.
Hvad der imidlertid synes at gjøre sagen haabløs for
sultanen, er, at der indpaa Makedoniens grænse har udviklet
sig en national kjerne, mod hvilken den overveiende masse
af dets befolkning absolut naturlig graviterer. Saasandt
Bulgarien opgiver ethvert forsøg paa at ville sveige det frem
mede etnografiske millionrøre Konstantinopel, frasiger sig
alle prætensioner paa at ville være med i afgjørelsen om
kalifatets sæde, om Bosporus-Dardanellerne saaledes som
de penne, der nu fører bulgarernes sag, gjør —, saa sandt
vilde vel Tyrkiet ifølge den naturlige udvikling snarlig maatte
bekvemme sig til at flytte sin grænse mod Europa saa
meget nærmere Konstantinopels mure, som det allerede var
blevet tvunget til i San Stefano. Saa naturgiven og sterk er
Bulgariens tiltrækningskraft paa Makedonien, at dette maatte
blive det endelige resultat, saasnart de kræfter, som holdt
imod fra fjernere, men sterkere politiske magter, bliver neu
traliseret, som nu let kan tænkes ske.
Bulgarernes nationalfølelse har vundet en betydelig
styrke. Deres historie er eiendommelig. De trængte ind
paa europæisk folkeomraade som andre fjernere eller nær
mere slegtninge fra øst, som finnerne vel engang, som un
garerne, som tyrkerne senere, de kjæmpede sig som disse til
sit land, men modsat de andre optog de et slavisk sprog, og
187
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
