Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andr. M. Hansen: Tidens tanker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Andr. M. Hansen.
man ser ingen organisk sammenbindende styrke for
det hele.
Der er en tynd traad, et svagt menneskeliv, en gammel,
ulykkelig mand, som kan hænde binder millioner af menne
sker sterkere sammen end i virkeligheden tydelige og store
politiske selvforsvarsinteresser og fælles historie. Man drøfter
som næsten overveiende sandsynlig den tanke, at Franz Josef
ikke vil faa nogen efterfølger i et udelt monarki. Franske
tidsskrifter antager, at Tyskland allerede har sikret sig det
tyske Østerrige som led i det tyske keiserdømme ved overens
komst med Rusland som til vederlag vel skulde have-
Galicien-Bukovina. Det kunde synes overensstemmende med
naturlige og nationale grænser. Men saa Bøhmen, saa sla
verne i Ungarn? Hvad vilde polakkerne sige? Det vilde
mangle meget paa, at nationalitetsspørgsmaalene var løst
med det.
Man tænke sig en situation om nogle uger: Isen løsner
langs Østasiens kyst og giver japanerne anledning til at kon
centrere overlegen styrke paa punkt efter punkt, Port Arthur,
Vladivostok o. s. v. ; den russiske hær, lammet ved afbrudte kom
munikationer og de uhyre afstande, lider et afgjørende neder
lag. Vaaruroen bringer gjæringen i det underjordiske Rus
land til at skumme over. Den griber som vanlig foikene i de
makedoniske fjelde, de bulgariske og tyrkiske forposter staar
hverandre for nær. Det parlamentariske maskineri i Østerrig-
Ungarn er gaaet helt istaa, det kommer til blodige spektakler
baade i Bøhmen og Kroatien. Og saa kommer døden og
afløser den gamle tapre habsburgske skildvagt!
Sandelig, den store verdenskrig var da nær. Forholdene
i Europa seiv gjemmer tydelig større farer end i Østasien.
De skræm mer sikkert med grund sindene.
Det er knapt aarhundredet siden vi havde verdenskrigen
saa at sige permanent i gang. Dengang boede der en mand
i Königsberg, som midt i krigslarmen skrev en merkværdig
bog om den evige fred ud fra selve sägens natur, fra de dybe,
moralske krav. Det var Immanuel Kant, som mindes
særlig netop nu hundredaaret efter hans død. Hundred aar
efter ham levede en anden filosof, som ogsaa har skrevet meget
192
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
