Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Paul Fjeldgaard: Litterær oversigt. Danmark. Efteraarets bøger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paul Fjeldgaard.
dansk samfundsliv og politisk liv; og Pontoppidan rammer sikkert, hvor
han sigler.
Ikke mindre sikkert rammer James Singleton, ogsaa kaldet Carl
Ewald, skjønt bans vaabcn er af letteste art. Med det mest lysende
muntre vid, dansk litteratur for tiden raader over, hudfletter han aktuelle
forhold og personer i dansk religiøst og politisk liv. I det af partifor
domme og partidumheder gjennem aarrækker misregjerede land er den
løftende og befriende virkning, en bog som «Systemskiftet» kan udøve,
høist fornøden. Seiv om denne bog i komisk kraft neppe staar paa høide
med James Singletons tidligere verker hvilket ganske simpelt kom
mer af, at forfatterens satire har været bundel af bestemte begivenheder,
som allerede paa forhaand er sterkt debatterede saa indeholder den
dog bidrag til dansk folkekarakteristik, som længe vil bevare sin værdi.
Det er hovedsagelig Valdemar Rør dams formelle mesterskab,
der betinger hans produktions værdi. Der er skrevet saa mange dagblads
spalter fulde af ros over ham, at baade publikum og han seiv tror, at han
er en stor digter —en ganske feilagtig tro. Det kan ganske vist ikke
negtes, at han har en sjelden evne til et skrive vers af en bedaarende
friskhed og freidighed og med et taktfald og tonefald, der er særdeles
fint afpasset efter de billeder, han maler, de stemninger, han skildrer. Og
der er en mængde skjøn musik i hans digte. Det er taabeligt at blive
forarget over, at han nu og da under sin ilende færd springer over regler,
der lager sig godt ud i den teoretiske metrik, men som i det levende digt
er saa lidet værd, at den rette virkning ofte naaes ved bevidst brud paa
alle regler. Valdemar Rørdam er næst efter Holger Drachmann vor
stolteste versemager. Alligevel er han ingen stor digter. Thi det der siges
i hans glimrende vers, er saa lidet værd. Det er betegnende, at hans
bladartikler paa prosa er næsten ulæselige. Han eier nemlig ikke
dybe, særegne tanker. Han giver udtryk for jevnt almindelige anskuelser,
saa almindelige ofte, at han bliver kjedelig. Kun undtagelsesvis lykkes
det ham, besat af en sterk stemning, at yde virkelig dyb og værdifuld
poesi. Det er som om han skriver ud fra meninger, der ikke er hans egne
dybest inde. Hans livssyn bærer præget af at være møisommelig til
kjæmpet uden at slaa i samklang med hans inderste væsen. Han har
iført sig en klædning, som ikke passer ham; først den dag, han kaster de
laanle klæder, bliver han sig seiv, og da bliver han maaske en stor
digter hvis der da er noget under klæderne. Hans nye bog «Karne
val» er hans bedste bog. Der fortælles, der males, der synges, der græ
des, der lees i dette verk der filosoferes ikke. Disse skildringer af
korsikansk natur og liv er pragtfulde. Mindre vellykket er menneske
skildringerne, og næsten urimelig er fabelen saa meget mere som
hysterisk patriotisme er et digterisk motiv af tvilsom beskaffenhed, seiv
om det lemlæstede fædreland til afveksling heder Polen. Naar Valdemar
Rørdam giver sig hen i uforfalsket kunstnerisk glæde over liv og natur,
da frembringer han strofer af den ypperste skjønhed -J hans digt om
korsikansk karneval er berusende som et hav af glødende roser —; men
nåar han prøver paa at tænke, bliver han plat og kjedelig.
En fuldstændig modsætning lii Valdemar Rørdam, men i sin art en
lige saa stor kunstner og ulige mere sympativækkende er Ludvig
198
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
