Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Paul Fjeldgaard: Litterær oversigt. Danmark. Efteraarets bøger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kjøbenhavn i december 1903.
Paul Fjeldgaard.
Paul Fjeldgaard : Litterær oversigt.
kun forringet nydelse og indsigt i digterens formelle evner uden at være
til gavn for nogen eller nogetsomhelst. Og da den træffende æstetiske
karakteristik og vurdering ingenlunde er Carl Behrens sterke side, har
han siet ikke raad til at undvære den støtte, citater i originalsproget kunde
yde netop i den henseende.
Vilhelm Andersen behøver ikke citater. Hans evne til at leve
sig ind i det verk eller den tid, han behandler, er saa smidig-, hans sprog
lige finsans saa stor, at han ialfald indenfor de grænser, han hidtil
har sat for sin produktion med fuldkommenhed kan gjengive svundne
tiders og fremmede menneskers stemnings- og tankeliv, ja endog repro
ducere den sproglige form, hvori fortidens tænkere og digtere mundtlig
har givet deres bevidsthedsliv udtryk. Hans sidste bog «L ittera t u r
bil le der» er maaske hans bedste. Han bevæger sig fra Holberg over
Oehlenschläger og Ludvig Bødtcher til Bjørnson, Georg
Brandes og Niels Møller, overalt sikker som den, der er hjemme
vant, overalt aandfuld, vittig, rig paa tanker, der bærer bud til nutidens
ypperste liv. Særlig glædes man ved at se, hvilken lydhør forstaaelse
han har af en saa helt moderne digter som Niels Møller. Man ser deraf,
at Vilhelm Andersen har de betingelser for at kunne gribe aktivt ind i
vore dages diglning, som man hidtil ikke fuldstændig har kunnet aner
kjende hos ham og han bør da gjøre det. Det er saare skjønt, at han
sidder i sit studerkammer og gjenopvækker vore afdøde storheder til liv ;
men der er brug for ham i det liv, der leves nu. Ikke at han skal danne
skole. Skole turde nutildags være af det onde, skjønt mange af vore
digtere og digterinder unegtelig kan trænge til at sidde nogle aar i kun
stens sinkeklasse. Men det vil være af uhyre værdi, at en mand med
Vilhelm Andersens myndighed og fast prægede livssyn træder frem i
dagens litteratur. Det vil drive de andre, i hvem virkelig skatte er skjult,
til at gjøre sig sit regnskab klart op ; det vil sætte skjel og vække til
kamp, det er til liv. Men endnu synes Vilhelm Andersen ikke at have
faaet syn paa den gjerning, der venter ham. Eller maaske vi 1 han ikke
tåge gjerningen op. Endnu staar vi uvisse og maa æske hans svar paa
del gamle manende spørgsmaal: «Er du den, der skal komme, eller skal
vi vente en anden?»
200
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
