Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haakon Nyhuus: De norske statsunderstøttede folkebogsamlinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Henr. Wergeland,
(Grotten, ved Slotspladsen).»
Haakon Nyhuus.
ning vil hver søndag forsyne dem med nyttig boglig under
holdning, tilsiges da at møde hos
Den politiske bevægelse og bøndernes livlige personlige
deltagelse i det offentlige liv, i kommune og storting, har
i høi grad medvirket til den forøgede interesse for læsning.
Fremgangen i de otte aar 1830—37 er meget betydelig. Bog
samlingernes antal er saaledes steget fra 49 til 185. Direk
tionen i «Selskabetfor Norges vel» foranstaltede i 1838 udgivet
en «Fortegnelse over skrifter, der ansees passende for sogne
biblioteker». Det kuriøse lille hefte omfatter ca. 80 bøger,
hvoraf et par var udsolgt, et par endnu ikke udkommet, og
mange var saa dyre, at de af den grund neppe kunde blive
anskaffet. En mager digtsamling kostede IV* spd., en penge
sum, som jeg antager svarede til mindst 10 kroner under nu
værende forhold. Det eneste eksemplar af fortegnelsen, som
jeg kjender, eies af kirkedepartementets undervisningsafdeling.
I 1836 naaede biblioteksagen for første gang frem til stor
tinget. Kirkesanger T ved t fremsatte forslag om et aarligt
bidrag paa 20 spd. af oplysningsvæsenets fond til hver skole
kommission til indkjøb af bøger for bogsamlinger. Tvedts
forslag blev ikke bifaldt, men det resulterede dog i, at der
1841—43 blev anvendt 2000 spd. af fondets midler i biblioteks
øiemed.
Næste gang, bibliotekssagen bragtes paa bane i stortinget,
fik den til talsmand en borger, som ikke pleiede at udmerke
sig ved flothed med statsmidlerne. Det var nemlig ingen
anden end Søren Jaabæk, som i 1851 föreslog, at der skulde
bevilges 4000 spd. aarlig til bogsamlinger i land-, kjøb
stads- og ladestedskommuner. Hans forslag faldt, men der
blev bevilget 3000 spd. for budgetterminen 1851—54. Det er
værdt at lægge merke til, at byer og ladesteder var taget
med i Jaabæks forslag. Tidligere var det kun bogsamlin
gerne paa landet, som havde været gjenstand for biblioteks
arbeidet fra det offentliges side. Samtidig gjordes der en
væsentlig forandring i udlaansreglerne, idet der ved kgl.
resolution af 20de februar 1839 var stillet den betingelse for
udlaan. at man enten skulde være bidragsyder eller bevislig
fattig. Disse urimelige regler ophævedes, og enhver fik uhin
dret adgang.
224
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
