Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mikael H. Lie: Irland ved aarhundredeskiftet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IRLAND VED AARHUNDREDESKIFTET.
Den betydeligste og mest forjættende begivenhed, det nye
aarhundrede endnu har bragt, er kanske den jordlov for
Irland, som det britiske parlament iaar har vedtaget.
Et af de merkeligste kapitler i det irske folks historie
er dermed afsluttet. En ny dag med lysere haab synes at
dæmre for det hjemsøgte folk.
Af de mange kræfter, som virker til dannelse af en na
tion udaf forskjellige racer, hvem skjæbnen har bragt i nær
berøring, er den af fælles historiske minder skabte sam
følelse en af de vigtigste, om ikke den vigtigste. Dette er
baandet, som knytter det schweiziske folk sammen trods
forskjel i oprindelse, sprog og religion. Denne samfølelse
har ogsaa bidraget til den intime sammenslutning, som nu
eksisterer mellem englændere og skotlændere.
De historiske begivenheder, irerne har været nødt til at
dele med briterne, har mere end forskjel i race, religion og
folkelynne opretholdt afstanden mel lem de to folk. Herskere
som Elisabeth, Cromwell og William TII, der har efterladt
sig de dybeste spor til det gode i Englands historie, levner
ligesaa mange mørke blade i Irlands. Ved konfiskation af
jorden til fordel for deres landsmænd gik seks syvendedele
af øen over i fremmede herrers hænder; de tidligere eiere
sank ned i fattigdom som disses afhængige fæstere.
Det irske spørgsmaal har havt en yderst uheldig tilbage
virkning paa det politiske liv i England. Det har mere end
nogen anden enkelt sag bidraget til ministeriers fald og op
løsning inden partierne. De første statsmænd har brændt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
