Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Just Bing: Knut Hamsun - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kriul Hamsun.
kyster. Det som hæver ham ud over livets forhold, ud over
livets lidenskaber. Det overjordiske. Han er som en grøn ø.
Naar han aander paa hende, er det som stjerneskin. Og han
blir revet med af hendes lidenskab, han kan ikke glemme
hendes ord, at en rød hane gol i hende. Hun tager hans
fred, han kan ikke arbeide.
Men saa kommer igjen den übønhørlige modsigelse hos
manden mellem geniet og kjærligheden, mellem livstrods og
livslyst. I livstrodsen stræber manden ud over livet, Men
hans kjærlighed staar i uopløseligt forbund med hans livslyst;
den gjemmer altid i sig trang til harmoni med tilværelsen.
San svinder i den elskedes favn stjerneskinnet, han blir her
som andre mænd, og Teresita, geniet, oprøret, revolutionen,
uendelighedstrangen i kvindeskikkelse elsker ikke mere. Det
er livets spil. Forgjæves rækker Kareno armene ud efter
hende: «Teresita!» Hun stamper imod ham med fødderne:
«Frøken Teresita!» Geniet er atter alene paa jorden. «Imor
gen optager jeg arbeidet paa mit verk og ender mit kapitel
om retfærdigheden. Det skal blive et kapitel med neb og
klør.» Teresita begynder at tro, at hun elsker den mægtige
ingeniør med pukkelryggen, men da han i sin forelskelse
vil lokke hende ved at foreslaa en bedragersk handel med
marmorbruddet, svarer hun bare: «Aa, kjære menneske,
forsvind!» Jens Spir hevner hendes blodige haan med en
vanvittig fornærmelse. Til svar sender hun Thy,«Retfærdig
heden», der altid har et erende, men aldrig faar sagt det, til
ham med en ladt pistol. Men Thy snubler, skuddet gaar af
og træffer Teresita. «Retfærdighedens» kugle har ført oprøret
i kvindeskikkelse ud over alle livets grænser. Og Teresitas
far sætter ild paa Karenos taarn, hans livsverk gaar op i
flammer. Saa ender «Livets spil».
Er saa geniets saga ude? Nei, der kommer et slutnings
spil, en «Atten røde». Livet er ikke færdigt med geniet endnu;
manden blir gammel; kan han være ung? Han maa det; for
geni er livstrods, livstrods er ungdom. Men tiderne skifter.
«I Persien har man et ord, som lyder saa: Jeg spørger mit
muldyr, min rappe klinge: kan du bære mig til by? Og mul
dyret steiler og siger: Ja! Tyve aar efter spørger jeg mit
243
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
