Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Just Bing: Knut Hamsun - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Knul Hamsun.
hun vil omgaaes. Ham har endog akcepteret det 10— 11-aars
barn, hun har. Han viil nødig, Sara skal kalde ham far.
Men han maa føie sig. Og Sara er stor for sin alder, heldig
vis. Der aabner sig et slaraffenland for ham med slaabroker
og bløde stoppede mølbler og tevand og sølvknappet stok :
livets behageligheder o£g tingenes værdighed. Hvorfor i al
verden skal han ikke følge sin natur og gaa over? Der er
ingen modsigelse i det,, bare udvikling. Han er mere moden,
det er sagen. Man er da ikke forpligtet til at have sine for
rige meninger.
Nu er det livets stcore komedie, at dette ingenting, som
man kalder Karenos fraffald dette som er en kjendsgjerning,
som han bare kvier sig ved at staa ved, skjønt han har den
største lyst til at gjøre det det er en stor begivenhed. Af
det afhænger valget. Af det afhænger Karenos partis eksistens.
Gaar Kareno over, gaar tredive stemmeberettigede med ham.
Dette ingenting, det er en magt. Det er magtens gyldne øie
blik for Kareno alt strømmer til ham fra begge sider.
Ungdommen hylder haim og istemmer sin slagsang for hans
vinduer. Man stiller ham i udsigt at blive stortingsmand,
kultusminister, professor. Og alle indflydelser kommer sam
men til dette store ingænting af en begivenhed; al varm over
bevisning, al kold formuft, alle huie fraser, alt haab, al frygt,
al lysrædhed, al dum Iforfængelighed kort: alt, hvoraf be
givenhed fødes Kareeno ligger under for dem alle snart
er det en samvittighediens senetrækning, medens hans sande
jeg siger, at det er owerdrevent; han lader sig gjerne over
bevise om, at frafaldet er det eneste naturlige og rimelige
men samvittigheden kræver et pusterum: «Ikke endnu!»
Men der presses paa, aat det maa ske inden klokken seks, og
inden klokken seks skcer det.
Og det blir slor fest med stor omslagstale af Kareno,
manuskriptet i guldpajpirs omslag trækker han atter frem;
det er ikke brændt, nalturligvis. Midt under festen fyrer Tare
sin pistol af mod Kaireno Kareno har jo i sin ungdom
sagt, at renegaterne skcal skydes, fordi de sviner livet til for
de andre. Kuglen g(aar i væggen, og dette er beseglingen
paa begivenheden : «dem kugle, som nu staar i væggen i mit
hjem, skal altid mindle mig om min mission». Det lade
ingenting, at en mand ikke gidder stride imod længer —det
er blevet en apoteose, <en kanonisation, det har faaet det store
245
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
