Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andr. M. Hansen: Tidens tanker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Andr. M. Hansen.
lige arveret den gjælder i nabolandet Belgien uden at
hindre en sterk folkeformerelse. Der er talt om liderlighed
kineserne er i hvert fald værre uden slige følger. Man
kan i det hele ikke paapege nogen anden rimelig grund end
hensyn til egen bekvemmelighed og børnenes formuesfor
hold. Men netop det, at en sterk natiurdrift bliver reguleret
saa klogt af beregning, tyder paa, at der i dybere forstand er
gaaet noget tabt af nationens livskraft. Udviklingshistorisk
kan det aldrig være noget sundt tegra at have tabt trangen
til at formere sig kraftig.
Oprindelig synes der hos de fleste folkeslag at have
hersket et slags kultus af slegten, som gjør dette til et lige
fremt religiøst krav. Hos primitive folkeslag som det synes
ogsaa hos os i broncealderen blev forplantningen, frugt
barheden direkte feiret religiøst. Det er først kristendommen,
som med sine asketiske krav i det hele forherligede selv
fornegtelsen. Den paulinske lære har, s.ærlig med støtte i det
katolske geistlige cølibat er det Iblevet sagt paa en
vis forberedt sindene for en frivillig afholdenhed fra for
plantning, som ellers ligger folkepsykologisk saa fjernt.
Dette gjælder imidlertid andre katolske lande end Frank
rige. Der maa derfor være noget særegent i Frankriges ud
vikling, som har givet det denne særstilling. Og dette kan
ikke være noget tilfældigt, ydre; det maa gribe ind i selve
den nationale struktur. Det maa være «en dybtgaaende grund
skade siger pessimisterne —, som Hammer folket.
Selve dette forhold viser hen paa., at sagen maa sees i
vid naturhistorisk sammenhæng, ikke bare « verdenshistorisk».
Man maa granske selve raceforholdet, om man her kan finde
nogen forklaring til denne stilstand.
Der kan nu ikke være tvil om, at Frankriges udviklings
historie har medført et uvanlig sterlkt forbrug af netop
de mest fremragende elementer, som ved sin legemlige
og aandelige kraft særlig bærer fnemskridtet, Det har
gaaet haardt ud over de e uge ne elementer, som Galton
har kaldt det.
Som vi lærer landet at kjende gjennem Cæsar, var fol
kets, struktur tydelig sammensat; maia havde en herskende
blond, langskallet arisk race, gallerne, med betydelig indre
kraft, og en mørkere kortskallet race, soim allerede ved at være
undertvunget viser sig ringere i værd. Men det, vi nu først
258
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
