Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andr. M. Hansen: Tidens tanker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Andr. M. Hansen.
Vi er allerede inde paa den sociale form af kampen
for tilværelsen, hvori mange ser hovedaarsagen til Frankriges
onde. Det beundringsværdige arbeide at hæve folkeoplys
ningen, som har gaaet paa, siden franskmændene blev slaaet
af den tyske skolemester, har havt ogsaa sine betænkelige
sider. Der er adskillig overtro i troen paa opdragelsens op.
dragende magt. Den kan ikke skabe intelligens eller sterke
karaklerer mere end andre racemerker, kan ikke ændre arven.
Men det er sikkert, at den har bragt den sociale bygning til
at løsne adskillig i fugerne. Den høiere almendannelse har
hjulpet til at løse bostedsbaandene; bonden er ikke mere
saa bunden til bygden. I 1861 boede kun 12 pet. udenfor
det departement, i 1891 17 pet., næsten halvparten udenfor
den kommune, de var født i. De store byer, Paris fremfor
alle, suger til sig, og forholdsvis mest af de aandelig frieste,
bevislig mest af langskaller. Dette betyder sterke krav paa
folkekraftens reserve. For medens bygdernes fødselsoverskud
sluges, netop deres kraftigste ungdom fjernes og folketil
veksten her svigter, saa medfører storbylivet, at de heller ikke
her giver noget fødselsoverskud. Tilbage i bygdernes folke
reservoir bliver særlig de af ringere værd. Bygderne bliver mere
og mere rent kortskallet, med byernes forbrug tilslut landet i
sin helhed.
Det er i denne gjennem hele den historiske tid fortsatte,
nu tilsyneladende endelige tilintetgjørelse af det ariske lang
skalle-element med dets individuelle energi, antropologer som
de Lapouge ser den store tragiske nationale ulykke.
Optimister stiller op mod dette ydre tegn paa fremgang
som den stadig øgede nationalformue, videre den franske kunst
og videnskab. Ogsaa her bliver der igjen pegt paa racefor
skjel. Ogsaa i kapitalopsamlingen. Det er angelsaksernes
verdensomfattende foretagsomhed, tyskernes rationelle teknik.
I Frankrige begynder kapitaldannelsen vanlig ved knegen
gjerrighed paa bondegaarden, øges saa mere ved begjærlighed
end ved dristighed ved smaahandel, til de store formuer
vindes ved spekulationen. Alt dette kræver ganske vist dyg
tighed, men ikke af nogen høiere rang, ikke overlegen intel
ligens, end sige energisk retsfølelse, før en vis smidighed her.
I denne slags kamp om guldet synes nu det kortskallede
element at have et afgjort övertag over de ariske langskaller.
Til gjengjæld er de seiv igjen fuldstændig underlegen et andet
262
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
