Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. E. Sars: Samling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. E. Sars
i kollisionstilfælde. Venstre deriimod hævdede fra først af
selvstændigheden som nr. 1, unionen som nr. 2. Dets pro
gram var: ingen udvidelse af det statsretlige fællesskab
mellem rigerne, endog om den skal ske paa grundlag af
principet om rigernes ligeberetttigelse ! Gjennemførelse af
den norske stats suverænitet o»g politiske selvstændighed,
saavidt det er muligt inden den med unionen givne
ramme! (Om nogen opløsning af unionen var der fra
først af neppe tanke endog hos; de videstgaaende venstre
mænd.)
Denne modsætning mellem (de to partier er i tidens løb
blevet mere og mere udjevnet nfølge den fremadskridende
udvikling og kjendsgjerningernes übønhørlige logik. Høires
haab om at faa hjælp af unionen i den indre partistrid viste
sig at være en illusion. Dermed var kilden, hvoraf partiets
unionsvenlighed drog sin væsenttligste næring, dømt til at
tørres ud. Programmet om en udvidelse eller udvikling og
befæstelse af unionen er blevet henlagt i stilhed for aldrig
mere at tages op igjen. Høires kjærlighed til unionen er
bleven mere og mere platonisk, mere og mere reduceret til
at være et slags stasdragt, som man bare tager paa sig
ved en og anden høitidelig leiligbed, og det øiensynlig tem
melig generet, med en følelse af, at dragten gjør et naragtigt,
gammeldags indtryk.
Partierne pleier imidlertid at være saaledes bundet af
sine traditioner, at de ofte vedblir at slaas, længe efter at de
i virkeligheden har ophørt at have noget at slaas om. De
har sin honnete ambition, som hindrer dem fra at erkjende
og vedstaa, at de er blevet enige, længe efter at enigheden
faktisk er opnaaet. Dette tjener til at forklare, at høire og
venstre har vedblevet at betragte og behandle hinanden som
fiender i hensyn paa unionspolitiken, skjønt den principielle
modsætning mellem dem egentlig for længe siden er bleven
ophævet. Høire havde opgivet sit eget program, men vilde
dog ikke være med paa venstres, skjønt det skulde synes at
være et enten—eller. Det har staaet for partiet som en ydmy
gende kapitulation at vedkjende sig som sit et program, som
det havde bekjæmpet saa sterkt og saa vedholdende. Der
krævedes altsaa et juste milleu; der krævedes, at ogsaa ven
stre paa sin side gjorde indrømimelser eller afslag, i det
ringeste tilsyneladende, i hensyn paa sit standpunkt, foråt
266
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
