Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. E. Sars: Samling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Samling.
ikke kunnet tilegne mig den overbevisning, at reformen, med
særskilt norsk konsulatvæsen, vil have noget synderligt
principielt værd for os, endog om den ikke blir belemret
med de «uopsigelige love». Derimod mener jeg, at den er
faring, at man fra svensk side modsætter sig endog en saa
lidet væsentlig reform i retning af norsk selvstyre, hvorved
Norges ret desuden er saa aldeles utvilsom, og det endog
nåar den er bleven optaget af et norsk høireministerium,
vil faa stort og varigt værd for os. Saalænge det var venstre
styrelse, hvis arbeide for gjennemførelse af norsk selvstæn
dighed blev hindret ved svenske overhøiheds-tendenser eller
traditioner, kunde vore høiremænd se paa det ligesom fra
det fjerne. De kunde opfatte det som nederlag, ikke for
nationen, men for sine politiske modstandere, og de kunde
mene, til beroligelse for sin patriotisme, at andet var ikke
at vente, saalænge Norge lod sig repræsentere af radikalere
og aabenbare unionsfiender. Naar det derimod er høire
partiets egne mænd, som faar kjærligheden at føle og møder
paa sin vei svensk fornegtelse af Norges selvstændighedsret,
blir indtrykket saa meget dybere og varigere. Det vil virke
oplysende og opdragende og bringe det til almen forstaaelse,
at i unionspolitiken bør der ikke være tale om høire og
venstre; dér er vi solidariske, trods alle meningsforskjellig
heder iøvrigt og bør indrette os derefter.
Mari har allerede faaet umiskjendelige vidnesbyrd om
denne virkning i det varmere og værdigere sprog, som en
kelte høireblade har begyndt at føre i hensyn paa unions
politiske spørgsmaal, og i udtalelser fra høires eller sam
lingspartiets ledende mænd. Disse tidens tegn bør hilses
med glæde af alle, hvem Norges selvstændighedssag ligger
paa hjerte og som ønsker et fredeligt og ærefuldt opgjør
med Sverige. Det synes mig, at venstrepressen delvis har
indtaget en forunderlig kjølig og afvisende holdning ligeover
for de tilnærmelser, som i den sidste tid er skeet fra høires
side i hensyn paa unionspolitiken. Statsraad Michelsens
ytringer t. eks. om de nye linjer, som man maatte slaa ind
paa for det tilfælde, at forhandlingerne om konsulatsagen
skulde strande, har i enkelte venstreblade været omtalt med
haan snarere end med den anerkjendelse, som de burde
have mødt just fra den kant. Man har draget frem ud
talelser af ham ved tidligere leiligheder og opholdt sig over,
271
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
