Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Løvland: Vestmagternes forstaaelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. Løvland.
eksklusive franske rettigheder føltes trykkende af den lille
kolonialrepublik (den har 200000 mennesker), og den gav i
1886 den saakaldte bait-bill, som forbod salg af agn til frem
mede fiskere. Da franskmændene anlagde indretninger for
hummerfångst ved sin strand, protesterede England mod, at
hummeren skulde betragtes som fisk.
Ægypten, den gamle verdens «midtland», har, endog længe
før persernes og romernes verdensmagt, været gjenstand for
erobrernes efterstræbelser. I det 19de aarhundrede har de
tre mægtigste middelhavsmagter, Tyrkiet, Frankrige og Eng
land rivaliseret om herredømmet over faraonernes land. Be
kjendt er Bonapartes ekspedition 1798 og Ludvig Philips før
nævnte mislykkede forsøg paa at knytte den ægyptiske vice
konge til Frankrige 1840. Under Napoleon 111 søgte fransk
kapital at gjøre sig til herre i landet, og den berømte franske
ingeniør Lesseps anlagde Suezkanalen, som blev aabnet af
keiserinde Eugenie 1869. Endnu mere end før blev nu landet
et hovedpunkt paa veien mellem det britiske kongerige og
det indiske keiserdømme. Man erindre, at England iforveien
besad indseilingen til Middelhavet, nemlig fæstningen Gibral
tar og midt i Middelhavet øen Malta samt ved sydenden af
det røde hav fæstningen Aden. Englænderne fandt da, at
det ikke gik an at lade Ægypten falde i Frankriges hænder.
Først opkjøbte de over halvdelen af aktierne i Suezkanalen,
og da der saa i 1882 blev oprør og anarki med myrderier af
europæere, lod englænderne først Alexandria bombardere og
sendte deretter en hær, som indtog Kairo og stillede vice
kongen under engelsk tilsyn. Det hed sig, at den engelske
överstyrelse kun skulde blive der, til der var kommet orden,
og de europæiske interesser var betryggede. Frankrige kræ
vede stadig, at England skulde trække sig til båge, men der
var altid paaskud til at holde Ægypten «som en del af det
ottomanske rige under engelsk militærherredømme», for at
benytte den engelske udenrigsminister lord Landsdownes ud
tryksmaade. Imidlertid har det ægyptiske spørgsmaal været
det saareste af stridspunkterne mellem de to vestmagter.
Marokko er vistnok «den sygeste mand» af de muhamme
danske middelhavsriger. Dets nuværende styrelse synes at
mangle baade kraft og autoritet. De sidste 10 aar har der
været en stadig strid om indflydelsen ved det marokkanske
hof. Frankrige, der som besidder af nabolandet Algerie er
278
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
