Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Løvland: Vestmagternes forstaaelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. Løvland.
Som man ser, er det altsammen koloniale spørgsmaal,
som har reist sig mellem de to riger og syntes at umulig
gjøre en forstaaelse. De gav anledning til en bitterhed, som
ofte gjorde den diplomatiske forbindelse meget vanskelig.
Især kneb det haardt, da franskmændene igjen maatte op
give sin stilling i Sudan, hvor major Marchand havde heist
trikoloren i Fashoda ved Nilen. I Ægypten, hvor den franske
indflydelse var saa sterk, at fransk sprog var herskende, og
franske kjøbmænd og funktionærer havde trængt ind over
alt, fortrængte englænderne efterhaanden det franske element
paa flere omraader. Italien, som ærgrede sig over Frankriges
indtrængen i Tunis, greb villig Englands fremrakte haand.
Man talte aabenlyst om en krig som nærliggende. Efter
Fashoda-affæren 1898 var det kommet saa vidt, at den fran
ske middelhavsflaade, med slukte lanterner, lurede sig gjen
nem Gibraltarsundet paa mørkeste natten for at forene sig
med kanalflaaden. Kirkerne i de franske kanalhavne blev
rekvirerede til sygehuse, og andre ekstrarustninger blev fore
taget, der ialt skal have kostet Frankrige over 50 millioner
kroner. Tilsvarende rustninger fra engelsk side. Det fran
ske historieskriver Lavisse siger, at fiendskabet paa begge
sider holdt paa at vokse til «blindt had». Og ser man
hen til de interesser, det gjaldt: Frankriges gamle an
seelse og indflydelse ved Middelhavets «østerlande», marked
for dets industri og handel, mellem handelen paa österland
over Marseille, og paa den anden side Englands forbindelse
over Middelhavet med Indien, da maa man indrømme, at
mange af fortidens store krige og vistnok ogsaa den nuvæ
rende krig er opstaaet af mindre aarsager.
Imidlertid var der mange indflydelsesrige mænd og kvinder
i begge lande, som efterhaanden fik lyd for den tale, at krig
var et forældet, uretfærdigt og umenneskeligt middel til at løse
spørgsmaalene. Hvad diplomaterne ikke formaaede, det
kunde folkene gjøre, nåar de greb ind. De gamle fredsvete
raner, Fredrik Passy i Frankrige og Randal Cremer i Eng
land, forsømte ingen leilighed til at forkynde en løsning paa
rettens vei gjennem voldgift. Og de fik yngre medarbeidere.
Særlig maa nævnes i England advokat Thomas Barclay, en
skotlænder, der i sin ungdom havde studeret i London,
Paris, Bonn og Jena, 1876—82 Times-korrespondent i Paris,
deretter fransk advokat og 1899—1900 præsident for det
280
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
