- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Femtende aargang. 1904 /
290

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingeborg Møller: Fire breve

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Harriet.
Dampbaaden 20de juli.
Harriet!
Erik.
Ingeborg Møller.
For mig er det saa alligevel for sent du er man den
i mit liv den eneste, den store, den endelige.
Min længsel er i havn hos dig efter det er der intet
mere.
Det er ikke første gang, jeg elsker, eller har troet at gjøre
det men altid har det været en søgen.
Men nu, som jeg endelig er fremme ved den levende
kilde nu vil jeg vide, om det er saadan for dig ogsaa.
Du skal, du maa svare mig ærligt. Jeg vil ikke slaa af
paa lykken kan vi ikke naa hinanden helt, saa lad os
heller gaa, medens det endnu er tid. Godnat, du kjære, nu
er det sent. I ventende glæde
Det er stille og solblankt, médens baaden skjærer sig
frem jeg maa le, nåar jeg ser, hvor den arbeider sig frem
over for at føre mig bort fra dig.
Som om du ikke var her du ligger og driver i luften
fremfor mig, om mig, i mig. Jeg har kun et ord, en rytme
Harriet jeg hvisker det, nynner det, tænker det, lever
det. Jeg savner dig ikke for du er mig.
Harriet skriv til mig, at du er min, ingen andens
giv mig af din lyse sommers rigdom øs udover mig af
dine rosers glød.
Dit brev fik jeg idag tak, elskede. Jeg har kysset det
de hundrede gange aandet det ind. Der hviler over brevet
den samme fine, hyacinthagtige duft, som du har i dit håar
det bløde, tunge håar, som jeg havde viklet om armen
den aften.
Du sidder og skriver til mig om natten, siger du jeg
ser dig i din lange, hvide dragt ved vinduet i den lyse
sommernat. Og du farer sammen og gyser ved den kjølige
luftning fra fjorden jeg kommer til dig og løfter din lille,
skjælvende skikkelse, värmer dig i min favn og bærer dig
ind til al livets deilighed.
Harriet, min Harriet!
I dig er svaret paa min bøn til livet.
290

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:37:59 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1904/0298.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free