Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingeborg Møller: Fire breve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Og dog var det svar nok.
Harriet.
Ingeborg Møller: Fire breve.
Men jeg ved, at livet er saa grænseløst alvorligt, og at
der skal dybe rødder til at leve gjennem tidens vinter.
Dit brev var som et digt i farver og glød, men det var
ikke svar paa min angstfulde bøn.
Det er ikke din eller min feil, at vore øine ikke ser og
vore øren ikke hører paa samme maade.
Tak, kjære, for hvad du har givet mig, vi skilles, medens
det endnu er lyst, og jeg vil altid være dig god i mit hjerte,
Jeg har hørt et sagn om en mand, som var ved at van
smægte i ørkenen.
Da fandt han tilsidst en kilde den skin ned i solen og
han faldt paa sine knæ for at drikke.
Men hans læber stødte mod haardt glas det var et
speil, som en karavane havde tabt i sandet.
Livet er altid det, som vi ikke tænker os derfor fatter
vi det vel heller aldrig.
Farvel Erik, og tak! Du er for mig forbi som en fanfare
som sommeren seiv. Du kjære.
Ingeborg Møller.
Jeg har følt noget af det samme i disse dage.
292
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
