Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexander Bugge: Et lidet bidrag til naturfølelsens historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Slig var Helge
fremfor høvdinger
som ædelvokset
ask imod tjørn
eller som dyrkalven
dækket med dugg,
som rager op
over alle dyr,
mens nornene skinner
høit imod himlen.
Et lidet bidrag til naturfølelsens historie.
blomster, over skogen og de grønne enge. Minnesangerne,
som Walter von der Vogelweide, synger om linden med dens
duftende blomster og om fuglene, som kvidrersit «tindaradei».
Men det er næsten altsammen förgrund uden perspektiv.
Det samme er tilfældet med middelalderens episke digtning,
som giver saa indgaaende skildringer bl. a. af dragter og vaaben,
den evner bare at give løse skitser af naturscenerier. Seiv
en Wolfram von Eschenbach, riddertidens og kanske hele
middelalderens største digter, giver neppe nogetsteds et klart
og fyldestgjørende billede af den scene, paa hvilken de hand
lende personer optræder1.
I eddakvadene og de islandske sagaer er ogsaa natur
følelsen bunden. Naturen skildres i høiden som staffage for
handlingen. Det eneste sted i sagaerne, hvor følelsen af
naturens skjøn hed fremtræder, er, saavidt jeg ved, i Njaals
saga, men ogsaa her kun som et led i handlingen. Gunnar
fra Lidarende, som aner sin nær forestaaende død, ser ud
over bygden og siger: «Fager er lien, og aldrig har den
syntes mig fagrere: lysegule ågre og tun, hvor græsset er
slaaet.» Ogsaa her har vi dog bondens syn paa naturen som
bolig for mennesker, hvor bare det dyrkede land er vakkert.
Men jeg tviler ikke paa, at vore forfædre alligevel elskede
naturen: de høie fjeldtinder, hvor ørnen og falken bygger
rede, at de elskede vidden og de vide udsyn. Eddakvadene
giver os et glimt deraf, i billeder morgenfriske og malende
som de homeriske digtes. Hør f. eks. Sigruns skildring af
den faldne Helge i det andet digt om Helge Hundingsbane
(str. 37):
1 Jfr. Jakob Burckhardt, «Kultur der Renaissance», 11, s. 15 ff.
295
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
