Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexander Bugge: Et lidet bidrag til naturfølelsens historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Koldt til dommedag!
Stor som en afgrund er hver pyt,
Hvid sne nåar helt op til bagen
Snarlig frost har veiene bundet
Heden har røvet dyrets ro.
2 o: havet.
Alexander Bugge.
Stormen er sterkere end nogensinde.
Hver skinnende fure er en elv.
Hvert vadested er en dyb sjø.
Stor som det vide hav hvert oprørt vand,
en fiendehær hver ivrig liden flok.
Stor som fladen af et skjold er hver draabe regn,
stor som en hvid vædders skind hver snefloke.
en høi sten hver flade, en skog hver myr,
Hjorderne ei finder ly.
efter en listig kamp rundt Colt’s bautasten 1
stormen faar magt til alle sider,
Finn sagde, det var løgn, og begyndte at prise veiret og
ele gode tegn og aarstiderne og sang følgende sang:
Sommeren er kommet, sund og fri;
derfor helder den brune skog;
og den slanke, fine dyrkalv sig tumler,
og sælenes vei 2 er jevn.
Gjøken synger sød musik;
der er tryg og rolig slummer.
Yndige fugle op paa høien hopper,
og hjorter raske, gråa.
Hei for glam af krøllede kobler!
Smile gjør den hvide strand,
medens raskt sig sjøen hæver 3.
Grønt fra hver en plante springer;
busket er toppen af den grønne egeskog.
1 Colfs bautasten var det sted, hvor Finn og hans smaasvend op
holdt sig.
3 Det følgende, som indeholder flere stedsnavne, udelader jeg her.
saa ingen kan sige andet end «koldt!»
304
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
