Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andr. M. Hansen: Tidens tanker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Andr. M. Hansen.
i virkeligheden ikke kan tænkes at give nogen virkelig effek
tiv fordel, de kan ikke komme til at afgjøre, om det eller det
enkelte individ beholder livet. Om en kaninagtig stamfar
til haren fik et lidet gran længere bagben end almindelig,
saa kom han ikke nævneværdig længere end sine søskende
med det, der fandtes jo græs for alle. Og søskendene havde
jo fremdeles den gamle bygning, som havde vist sig prak
tisk brugbar gjennem et uoverskueligt antal slegtled. Det
er videre blevet ligefrem benegtet, at der virkelig foregaar
en saadan intens indbyrdes kamp mellem frænderne, som
selektionsteorien maa kræve. At der virkelig raser en saadan
i høi grad paa mangfoldige punkter, det behøver man dog bare
at gaa ud i en skog for at se. Og bare af det faktum, at de
mangfoldige almindelige livsformer holder sig omtrent ufor
andret i antal paa hvert sit gamle felt, samtidig med at den
naturlige formerelse hurtig skulde ført til mange gange saa
stort antal, kan man slutte, at der maa være et overskud,
som udryddes, medens resten paa en eller anden maade
har havt et fortrin.
Men heder det videre de tilfældige smaa varieringer
gaar jo i alle mulige retninger. Til én, som kunde tænkes
at være gavnlig, svarer antagelig mange ligegyldige og
med modsat retning. Seiv om en tilfældig übetydelig
variation gav et vist fortrin, saa blir det jo tbrsvindende liden
udsigt til, at denne vil komme igjen i næste slegtled eller
følgende, da der jo maa indtræde krydsning med afvigende
variationer, hvormed en tilbagevending til den oprindelige
type gjennemsnitlig er givet. Nu det indvendes herimod,
at der ihvertfald er sandsynlighed for, at halvdelen af første
slegtled kan arve eiendommeligheden. Og nåar denne vir
kelig giver fordele, saa vil denne del vinde tidligere og kraf
tigere udvikling, formere sig før og faa kraftigare afkom etc.,
og en fæstelse af eiendommeligheden vil saa have adskillig
udsigt til at ske ved indbyrdes parring. Med nogen lunde af
grænset felt vil da let et nyt racemerke kunne blive fastslaaet.
Saa er det igjen blevet fremhævet, at det overhovedet
ikke er sandsynligt, at en tilfældig eiendommelighed gaar i
arv hvad dog iagttagelserne utvilsomt viser. Men ihvert
fald skal da ikke de eiendommeJigheder kunne nedarves, som
udvikles under det enkelte individs livstid, og som maa være
320
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
