Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andr. M. Hansen: Tidens tanker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Andr. M. Hansen.
viklet sig af yderst ufuldkornne urformer i tertiærtiden, som
man efter de geologiske dannelser ikke kan antage har varet
saa meget som 10 millioner aar engang. Seiv om man vilde
hvad man ikke godt kan forsvare sætte dette sidste tal
adskillig op, synes der ikke at blive plads for en saadan
udvikling, nåar denne skal ske saaledes, at arterne udformes
skridtvis ved umerkelige variationer i übestemte retninger
og ved en gradvis udskilning af arterne tvers igjennem
panmixien ved et udvalg gjennem kampen for tilværelsen,
for liv, føde og forplantning. Det strider mod alminde
lig sandsynlighedsberegning, med den ringe variation, vi
kjender mellem følgende slegtled.
Det syntes da at være en væsentlig vinding, som ligger
i H. van Vries’s mutationsteori. Ved eksperimenter med
krydsning af planter kunde han godtgjøre, at der undertiden
pludselig kunde optræde meget afvigende krydsningsformer,
som lod sig fæste, og som altsaa skilte sig ud saa at sige
med et sprang istedetfor gjennem de umerkelige overgange
i retning mod ny art. Det vilde ganske vist i væsentlig
grad lette forstaaelsen af arternes hurtige udvikling i geo
logisk maal, hvis saadanne pludselige mutationer kunde an
tages som et gjennemgaaende fænomen. Hidtil er det dog
væsentlig ved krydsning af i og for sig sterkt varierende
planter, det er lykkedes at konstatere dem. Hvad man har
ment at vise af lignende hos husdyr, er ikke helt tilsvarende.
Det synes derfor, som om man kun delvis kan linde nogen
hjælp i mutationsteorien, den kan neppe med grund gives
almindelig anvendelse.
Det er saaledes ogsaa kun en løs hypotese, nåar
Metch ni koff antager, at mennesket er opstaaet af en
abe-urform ved en pluselig mutation, saa at sige som et
misfoster med svær hjerne. Hypotesen faar ikke tilstrækkelig
begrundelse bare ved henvisning til de mange unyttige, ja
direkte skadelige rudimentære organer i det menneskelige
legeme, den høist ufuldstændige tilpasning i det hele, som
ganske vist synes at maatte vise en meget rask artsudvikling
men saadanne rudimentære organer strækker sig saa
langt tilbage i udviklingsrækken, at det alligevel godt kan
forenes med en gradvis specialisering, en fuldkommengjørelse
i en bestemt retning, med en jevn særudvikling.
Netop hos mennesket den uden sammenligning bedst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
