Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andr. M. Hansen: Tidens tanker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Andr. M. Hansen.
Ribbenenes antal er reduceret fra 13, som hos de menneske
lignende aber, til 12—11, hos de fleste nåar kun 7 par ribber
brystbenet, hos lavere racer nåar undertiden ogsaa Bde frem
som «egte». Skulderbladene er hos disse ofte tydelig smale
som oprindelig, hos de høiere racer er de brede, i sammen
hæng med det brede bryst og de brede skuldre og forlem
mernes fuldkomne uddannelse til frie armer. Foden er øien
synlig ikke færdig endnu som tobenet gang-apparat. Men
laarbenet er alt blevet relativt langt, lægbenene kortere og
det tynde skinneben svagt. Tærne er under tydelig til
bagedanneise, uden den store taa, som de andre slutter sig
nærmere indtil, medens lilletaaen i et par tilfælde af hun
drede allerede har et led mindre end regelen. Mellemfods
benene samler sig til et buet bærehvælv. Tærnes muskler
er ofte lidet udskilt, derimod har mennesket særskilt ud
viklede kraftige lægmuskler og svære «siddemuskler» for
at bære kroppen ved opreist gang.
Paa alle disse punkter er der nu en tydelig forskjel
mellem de laveststaaende racer og europæerne, paa alle viser
disse en fuldkomnere tilpasning til den opreiste stilling,
hvorimod øiensynlig udviklingen gaar.
Omvendt kan man vise en udvikling i et andet vigtigt
racemerke, tandsystemet, som er tilbagedannende, regressiv
fraaustralnegrenes svære kjæveparti, med de kraftige jæks
ler, de inderste ofte lige store som de fremste, medens «vis
domstænderne» hos europæerne bare er til at have tand
pine i og ofte ligefrem udeblir. En tilbagegang fra det
typiske pattedyrsystem med 44 tænder til 28 som ofte er
daarlige nok hvad der vistnok ikke er bare civilisation.
Der kunde nævnes en lang række lignende variationer,
som tydelig viser en artsudviklende omdannelse hos menne
sket. Men overalt finder vi alle mulige overgange, ingen
mutationssprang. Og vi staar, ogsaa nåar det gjælder menne
sket, ude af stand til at tænke os, at de relativt uvæsentlige
ændringer skal kunne frembringe noget afgjorende udvalg i
kampen for tilværelsen. Der viser sig en umiskjendelig ret
ning i udviklingen, en fuldkommengjørelse af kroppen som
tobenet opreist, af hjernens dimensioner i sammenligning
med tyggeapparatet o. s. v. Men den betingende aarsag kan
man ikke sige foreligger tilfredsstillende udredet.
326
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
