Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Løvland: Bondens naturfølelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. Løvland.
Bondens naturfølelse.
med familie, slegt og venner. Det omfatter ikke bare tunet
og «det dyrkecle land», men ogsaa lien og fjeldene, bækkene,
elvene, sjøerne og hele udsynet og omegnen. Kjærligheden
til naturen er udvidet og uddybet og løftet af hjemfølelsen,
grundlaget for fædrelandskjærligheden. Dette er et almen
menneskeligt forhold, som har sin anvendelse for enhver,
men for ingen saa fyldigt som for bonden paa ættegaarden
eller ialfald eiendomsgaarden.
Men det var bondens «naturfølelse». Den er saa sterk
og saa dyb, at det ikke sjelden er for meget af det gode.
Der er et samliv med «fuglar og dyr», skog og fjeld, bække
og sjøer, øer og fjorde og det vide hav, saa det ofte er natur
bundethed, der man drømmer sig rent bort. Og de vide
udsyn: Hver gaard, hver grænd og hvert større distrikt har
sine berømte udsigtshøider med varder. Did søger ungdom
men paa søndagsture, og ikke sjelden lægger den ensomme
vandrer i udmarken sin vei didop, hvor det er saa «sjaa
samt». Der hviler man og suger i lange drag den rene luft
og det fængslende, fjetrende fjernsyn.
«Aa friska meg paa fly og bratte bryn
og sjåa ikring meg alle store syn.» (Vinje.)
Vore stev er rige paa naturfølelse. De handler jo meget
om «mi vene gjente*, men sætter hende ofte i en staffage
af skjøn natur, ligesom Embert Hougen gjør i «Høvrings
visen». Af vore digtere har vel ingen givet os rigere natur
følelse end bønderne Jørgen Moe, Ivar Aasen, Vinje, Blix
og Garborg. Enhver kan eftergaa dette, og jeg skal bare
henvise til, hvad biskop Bang med rette har paapeget som en
væsentlig eiendommelighed ved Blix’s salmedigtning: dens
vaarstemning, og der kan tilføies dens naturfølelse. Hos
disse og andre digtere har bønclernes inderlige samhug og
samliv med naturen faaet sit rige udtryk i litteraturen.
375
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
