Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Paul Fjeldgaard: Litterær oversigt. Det unge Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Litterær oversigt.
Léontine D’Ora. Det meste af kritikens indveindinger stammer
imidlertid fra den besynderlige omstændighed, at man har til
skrevet Edmund Hall det lystmord, der er handlingens primus
motor, men som er begaaet af Mr. Evanston. Kritiken hviler
saaledes paa et falskt grundlag — om det end unegtelig er bogens
feil, at en saadan misforstaaelse kan blive almindelig. Forøvrigt
er bogens mangler uvæsentlige i forhold til det mægtige talent,
der lyser ud af hver side i den. Det belydningsfulde er den
næsten ufattelige sikkerhed, hvormed Joh. V. Jensen optager de
myldrende indtryk fra jordens forskjelligste egne; den enestaaende
sprogkunst, hvormed han gjengiver disse indtryk. Og saa bogens
tempo thi intet er maaske mere betegnende for dette sjeldne
talents særegne art end dette forrygende tempo, der bedre end
alle ultramoderne ord om luftbaner og bilrekorder og radium
gjengiver det rastløse Amerika, som det lever idag, igaar og imor
gen. Netop dette tempo — hjerneenergiomsætningernes lovbundne
hastighed viser umiskjendelig, at Joh. V. Jensen er født til at
digte for verden om verden. Den hjemlige kritiks næsten enstem
mige tilraab: «Himmerland! Himmerland!» beror paa en urime
lig kortsynethed. Ud over verden skal Joh. V. Jensen; han skal
bringe verden hjem til sine landsmænd; han skal lære dem at
arbeide i takt med verden, at deres land ikke skal blive som den
blindtarm, han engang har lignet det ved: «Blindtarmen, ved du
maaske, faar ikke sit at udrette og faar ikke sin del heller. Men
nåar Europa forlængst har fordøiet, saa bliver blindtarmen sæde
for bitre betændelser.»
Ogsaa et udpræget kosmopolitisk anlagt talent, om end paa
anden vis end Joh. V. Jensen, og i sin art ganske modsat, er
Otto Rung. Han raader over en skarp og indtrængende psyko
logisk iagttagelsesevne i forbindelse med en delikat og smidig
sprogkunst. Han er skeptisk, nøgtern, kjølig og klar. Hans
kunst er ham en sleben klinge uden plet; han fører den elegant,
behersket uden at engagere sig sterkt, rent sportsmæssig.
Denne facon passer fortræffelig til det milieu, hvori han som
forfatter bevæger sig. Han er det høiere bourgeoisis skildrer.
Dets unge kavalerer og særlig dets unge damer studerer han med
megen skarpsindighed og med kjenderens raffinerede, næsten per
verse, nydelse. Fædrene interesserer ham foreløbig kun qua
moneymakers; og mødrene, bourgeoisiets ældre damer var
det ikke dem, Holger Drachmann engang ønskede at sænke i
Bosporus? Disse mennesker, der let kan skildres irriterende
380
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
