Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andr. M. Hansen: Tidens tanker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Andr. M. Hansen.
sandsynligt, at ogsaa før, i folkevandringstiden, har det folke
fattige Norge været det givende. Det er neppe sandsynligt,
at det har faaet meget igjen udenfra. Man kan kanske nævne
en del keltiske træl le, nogle hollandske og nordtyske kjøb
mænd og militære. Y. Nielsen taler vistnok om, at «Norge
og det keltiske Vesten har udvekslet sine indbyggere», at «der
iden vestlands-norske oprindelige germanske race’er ind
kommet ulige mere af et frem med element end f. eks i den
svenske», mener, at det er «den middelshøie, brunagtige kort
skallede type her-, som engang i fortidens fjerne dage, kan
være indkommet fra de keltiske Vesterhavslande». Men irer
og skotter vai’ sikkert da som nu udprægede langskaller,
det er tydelig ikke muligt at forklare et saa gjennemgribende
grundforhold i nationens antropologiske bygning som kort
skalleracen ved trælleindførselen.
Nationalt har Norge havt et sikkert vern i sin hav
grænse. Det modtog vistnok tidlig kulturpaavirkninger vest
frå, det er ogsaa et par gange blevet herjet af danske og
nordtyske flaader, og nordtysk handel herskede længe til
mén for den nationale udvikling. Men i det hele har folket
virket mere aktivt end passivt i forholdet til udlandet den vei.
-Mod øst har Norge en lartdgrænse næsten lige lang som
haVgrænsen mod vest. Og efter de almindelige karter synes
det utvilsomt, at Norge her absolut ikke har nogensomhelst
naturlig grænse. Den skandinaviske halvø danner en eneste
naturlig enhed, som kun i det øde Lapmarken hænger sam
men med kontinentet. Naar vi saa ogsaa tager i betragtning
at de folk, som bor der, taler sprog, som det nærmest kun
er dialektforskjel mellem, har samme religion, ens kultur
o. s. v., saa ligger det unegtelig nær at slutte, at det er fuld
stændig unatur at ville dele denne naturlige enhed i to.
Slutningen er vel kjendt især hos svensker og doktri
nære tyskere. Alligevel kan man straks faa lidt tvil om denne
naturlige sammenhæng mellem Norge og Sverige, nåar man
hører, livor liden omsætning der forholdsvis sker over den
lange landegrænse, knapt 5 pet. af Norges varebytte og det
næsten udelukkende efter 3 par jernbaneskinneveie. Trods
politisk union og trods karterne kan der da vel ikke
384
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
