Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andr. M. Hansen: Tidens tanker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tidens tanker.
bunden i Norge». Ved vidtløftige beregninger efter de geo
logiske karter er det her paavist, hvor stor del af herrederne,
der dannes af silur, af grundfjeld o. s. v., og det fremhæves,
at flere af Norges bedste jordbrugsbygder ligger paa silur
skifere. Naar imidlertid amter som Smaalenene, Vestfold,
Bratsberg, Romsdal med næsten V*, af Norges ager og eng
ikke har silurskifere at tale om, blir unegtelig sammen
hængen ikke netop iøinefaldende.
Det er vel saa, at den ottest kalkholdige silur giver frugt
bar jord, nåar den blir «opsmuldret» dette ikke ved for
vitringen, men ved érosion. Det er kun indirekte, fjeldgrunden
seiv kommer med, det afgjørende er selve det løse dække,
sand, ler etc. Ulykken for Norges landbrug er ikke netop
mangelen paa silur, men mangelen paa et sammenhængende
dække af løse masser det som ellers er det almindelige i
landene.
Seiv om man kanske kan gaa ud fra, at der er lige
meget dyrkbar jord igjen, som nu bruges, faar Norge ikke
saa meget nyttejord som seiv det Ulle Danmark. Og heri
ligger øiensynlig en væsentlig svaghed.
Alligevel seiv om den norske nation havde endog mindre
jord at bygge paa, skulde der dog have været nok, til at
den skulde kunnet hævde sin nationale selvstændighed, saa
ypperlig isoleret dens hjem er. Smaa nationer har jo saa
ofte vist sig at kunne hævde sig gjennem tiderne seiv mod
relativt meget større overmagt lige ind paa sig. Naar nu
Norge i slutten at" middelalderen omtrent helt tabte sin selv
stændighed, saa maa vi øiensynlig søge feilen ikke bare hos
landet, men hos folket seiv. Norske historikere har da
altid lagt en væsentlig vegt paa, at der ikke fandtes noget
ledende aristokrati. Men om aarsagen til det har der
hersket stor meningsforskjel, som for et snes aar siden førte
til en livlig «historisk polemik». Yngvar Nielsens nye bog
bringer denne op igjen i tidens tanker. Han har imidlertid
ogsaa bragt en ny synsmaade ved at udvikle, at aristokratiet
væsentlig var knyttet til jordbruget, som igjen altsaa afhang
af siluren. Saavidt jeg ser, kan der vel heller ikke for Nor
ges vedkommende være tvil om, at adelen i alt væsentligt
afhang af jordbesiddelse hvad f. eks. Alexander Bugge
389
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
