Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andr. M. Hansen: Tidens tanker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tidens tanker.
ætter fra Giske, Blindheim, Losne, Tolga lagde grunden til
sin stilling Hesbø i Boknfjorden ligger paa en Finnø,
en liden Finnø har vi ogsaa ved Giske. Det var afgift og
handel med tinnerne, som var indbyggernes, d. v. s. særlig
aristokratiets største herlighed, som Ottar fortæller det var
i 9de aarh. nord i Haalogaland.
Fuldt saa megen vegt mener jeg, man maa lægge paa
et andet forhold. Det er det, at vi paa Vestlandet, i det
gamle Gulatingslag og nordover langs kysten helt til Bjarkø,
oprindelig havde et fuldstændig landsbysystem, bols
mændene boede sammen i tun (= town), liver med sin tuft
lige ved husene, men ellers indmarken delt stribe efter stribe,
i teiger mellem bolsmændene i tunet, udmarken i fælles
skab Udskiftningskarterne viser forhold ikke at skille fra de
gamle danske og tyske landsbyer. Og nu er det det at
merke, at saadan teigblanding var den übetingede regel fra
Agder til Haalogaland, gjælder endnu for 2/s af gaardene i
Søndre Bergenhus, mens det er en ren undtagelse, 1 pet.
eller saa, af gaardene paa Østlandet eller i indre Trøndelagen,
som ligger i noget slags fællesskab om indmarken.
I sammenhæng dermed maa sees, at leilændings
væs ene t væsentlig var udbredt i samme strøg som landsby
systemet. Dette kan sees i sammenhæng med en sterkere
oprindelig trællestand af «hjemmealede» kortskalletrælle. Det
kan ogsaa sees i direkte sammenhæng med udviklingen af
en adel, som sam lei’ sig bol over store bygder og trykker
ned de oprindelige nogenlunde jevnbyrdige bønder i tunene.
Ihvertfald med landsbyens bol og leilændingsvæsenet har
vi netop de forhold, under hvilke adelen udviklede sig i
alle midteuropæiske lande og i Danmark og Sydsverige.
Hvor vi har enkeltgaardene som paa Østland og i Trønde
lagen, der har der ikke været de naturlige udviklingsbetingelser
for nogen høiadel. Derfor mener jeg det er, at vi tinder, at
lendermandsætterne, de gamle storætter, saa væsentlig hører
hjemme vest- og nordpaa. Skjønt vi baade efter ledings
opbudenes størrelse og efter de gamle bostedsnavne kan
slutte os til, at Trøndelagen, Oplandene og Viken har dobbelt
folkestyrke mod kysten Haalogaland—Agder, saa kan vi paa
vise 2—3 gange saa mange lendermænd, aar 1000—1300, som
har sit ættegods ved kysten, 4—6 gange saa mange forholds
vis. Og hvad der er særlig karakteristisk, vi tinder uafladelig
391
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
