Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bredo Morgenstierne: Partierne og unionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Parlierne og unionen.
etc. som midler, ikke som maal. Maalet for et folks liv blir
dets selvudfoldelse og dets medlemmers lykke. Men baade
historien og de for tiden herskende ordninger rundt om i
verden viser, at dette maal kan søges og kan naaes gjennem
de forskjelligste organisationsformer. Hvad der passer for
et folk, til en tid og paa et sted, passer ikke for andre eller
til andre tider. Organisation som egen stat, suverænitet,
eneraadighed i alle anliggender er ikke formler, abstrakte,
engang for alle opgjorte værdier, men realiteter, konkrete, af
tid og omstændigheder bestemte værdier, der begrænses af
en række andre interesser og værdier. Erfaring viser os
verden som en broget mangfoldighed af organisationsformer,
som hver for sig er istand til at tilfredsstille den høieste
nationale stræben og æresfølelse. Stater dannes ved sam
menslutning af forskjellige nationaliteter; samme nationalitet
tinder sig omvendt tjent med at danne flere særskilte stater;
suveræne stater giver frivillig slip paa sin suverænitet for at
vinde mere end det tabte igjen i medudøvelsen af en for
bundsstats suverænitet; enhedsstater opløses omvendt i et
statssystem, hvor de tidligere provinser eller kommunale en
heder erholder statskvalitet o. s. v. Om Kanada er en stat
eller ikke og i bekræftende fald, om det er en forbundsstat,
kan være tvilsomme teoretiske spørgsmaal; at det ikke er
en suveræn stat, kan vel betegnes som sikkert. Spurgte man
f. eks. franske kanadiere, hvad de regner som sit fædreland,
vilde de vel sige: The dominion of Canada (det officielle
navn), og vilde man videre spørge, om de helst vil, at Kanada
skal tilhøre det engelske imperium eller ikke, eller kanske
endog foretrækker, at deres egen fransktalende provins løstes ud
fra Kanada og kom til at danne en uafhængig, suveræn stat,
vilde antagelig svarene falde forskjellig ud. Men ingen
vilde falde paa at sætte denne forskjel i forbindelse med en
mere eller mindre egte fædrelandsfølelse. Det er alene i
Norge, man dyrker denne slags vrangforestillinger.
Af tilsvarende eksempler findes der mange ogsaa i Eu
ropa. Jeg skal indskrænke mig til at nævne et, som tidli
gere har været omtalt i den unionelle diskussion: Bøhmens
statsretslige stilling. Bøhmen savner nu, skjønt det kaldes
kongerige, en virkelig statstilværelse, og den «statsret», som
det czekiske selstændighedsparti kjæmper for, er just en stil
ling til de øvrige dele af dobbeltmonarkiet nogenlunde sva-
397
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
