Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bredo Morgenstierne: Partierne og unionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bredo Morgenstierne.
klart, at ingen senere ensidige reservationer og forklaringer
kan afsvække meningen og vegten af et i fællesskab formu
leret aktstykke.
Og meningen af de nævnte udtalelser i kommunikeet er
utvetydig nok: partiet har gjennem sine tillidsmænd slaaet
ind paa forhandlingsveien ogsaa i udenrigsministerspørgs
maalet. Vil nogen mene, at det dog ikke med nødvendighed
ligger i ordene, at selve retsstandpunktet er opgivet, kan det
gjerne indrømmes, om nogen kan have glæde deraf. Men
vilde man paastaa, at ordene heller ikke binder partiet med
hensyn til den praktiske politik, men at venstre trods kom
munikeet, efter en eventuel gjennemførelse af konsulatsagen
og i en fremtid, hvormed man overhovedet praktisk kan
regne, skulde kunne gjenreise og samle flertal paa at gjen
nemføre programmet «egen norsk udenrigsminister» ved en
sidige norske beslutninger med magtanvendelse i baggrun
den saa tror jeg nok, man, for at benytte et af Sarss ud
tryk, maatte betegne en saadan mening som «enfoldig». Skar
nespolitiken er praktisk talt opgiven. Det er det store og
betydningsfulde ved marts-kommunikéet, og herved var den
ueftergivelige betingelse tilveiebragt for, at høire kunde
yde sin medvirkning til konsulatsagens isolerede gjennem
førelse.
Naar, efter hvad her er forklaret, Sars dog mener at kunne
sige, at valgseiren blev vundet paa «venstres program», kunde
der jo nok tvistes herom. Efter mit skjøn kom man sand
heden vel saa nær ved at sige, at den vandtes paa høires
program: forhandling. Men helt korrekt er ingen af deiene,
da den i virkeligheden blev vundet paa et kompromispro
gram, som høire uforbeholdent og bestemt sluttede sig til,
men hvorti 1 venstre ind tog en vaklende og tvetydig hold
ning.
Den som trods alt vil fastholde paastanden om, at sam
lingspartiets unionelle program dog i sin kjerne er venstres,
kan alene komme dertil gjennem en eiendommelig vurdering
af konsulatsagens stilling til unionen. I saa henseende
synes imidlertid Sars mig ikke ganske klar. Et sted (s. 268)
siger han, at høire ved at akceptere konsulatsagen er kom
men ind i en «almen principiel sammenhæng, hvis magt i
længden vil være uimodstaaelig», og et andet sted (s. 271)
heder det, at forfaUeren «ikke har kunnet tilegne sig den
406
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
