Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rasmus Løland: Per Sivle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rasmus Løland.
skrev bogmaal eller landsmaal, eftersom han syntes det pas
sede til emnet. Men han likte sig altid bedst, nåar han «fik
det til» som han udtrykte sig paa landsmaal. Han var,
som man ved, født i Sogn og opvokset paa Voss. Han havde
saaledes de bedste bygdemaal at øse af. Hans landsmaal er
da ogsaa noget af det bedste, vi har.
Per Sivle var ingen lykkelig mand. Alle har jo hørt
tale om hans svage sider. De er nok i de senere aar blevet
mere omtalt end egentlig nødvendigt. Det vil gjerne gaa slig
i smaa samfund, hvor «alle kjender hverandre». I de senere
aar klagede han jevnlig over hovedpine og nervelidelser.
Godtfolk smilte kanske ad dette eller tog förargelse: man
kjendte jo aarsagen. Men kanske man her som saa ofte ellers
kom i skade for at forveksle aarsag og virkning. Han sagde
altid seiv, at han i sin tidligste ungdom havde «sprængt» sig
med læsning, da han skulde læse til artium. Men enten
dette nu er saa, eller ondet var medfødt det sidste er det
sandsynligste saa er det sikkert nok, at der var noget i
veien med hans nerveliv. Dette gav sig udtryk ien trang
til stimulanser, som til sine tider fuldstændig kunde magt
stjæle ham og selvfølgelig gjorde ondet saa meget værre.
Hans arbeids- og produktionsevne blev derfor i de senere aar
mere og mere lammet, og nåar der af og til kom et digt fra
ham, var det ikke frit for, at han tog sig seiv op igjen og af
og til forfaldt til rimeri. Hans digtning skjød i denne tid
ingen nye skud. Kun i en god stund af og til kunde han
være helt den, han havde været. Hvad han i lange tider
led, gjør man sig ikke let nogen tanke om. Han bodde en
vinter for længere tid siden i min hjembygd i Ryfylke. Da
jeg en dag kom indom til ham, klagede han over, at der var
noget, som pinte ham saa forfærdelig. Det regnede om dagen,
og der var et lidet tagdryp udenfor et sted, og dette lille dryp,
som andre folk neppe vilde have hørt, faldt som hammerslag
paa hans forpinte hjerne.
Per Sivle var bare 47 aar gammel, da han døde. Mens
vi beklager hans tidlige bortgang, føler vi med vemod, at
hvilen nu vel var det bedste for ham. Han skrev for en tid
siden et digt, der han sagde tak for sig. Jeg tænker, at alle,
som læste det, følte uvilkaarlig, at det var hans afskedsord
til livet. Nu da han er færdig, svarer vi med en tak for det
428
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
